Viljens tre stadier

Som en del af We Love Peoples mandag morgenmøde, be’r vi hinanden om at fortælle lidt om, hvad der inspirerer os. Christina Blak fortæller 5 minutter om viljen. Hun tager lige nu en uddannelse i psykosyntesen, en humanistisk psykologiretning formet af den Italienske psykiater Roberto Assagioli, der døde som 93-årig i 1979, og som på grund af sin høje alder var samtidig med både Freud, Jung og Maslow.

Mens Freud kun interesserede sig for menneskets kælderregion, var Jung, Maslow og Assagioli optaget af hele bygningen. De troede på, at mennesket er langt mere end drifter og fortrængninger. Mennesker og dermed virksomheder har store potentialer, som vi er forpligtet til at udnytte for at udvikle os som hele mennesker med samfundssind.

Assagiolis tanker om viljen har givet Christina stof til eftertanke om menneskers og virksomheders potentiale for vækst. I bogen Viljens psykologi beskriver han viljen som et instrument i os alle, der skal vækkes og trænes. Og det er mere avanceret end man skulle tro.

Viljen har tre stadier:

• Den stærke vilje – er den mest kendte af viljens aspekter. Mange tror, at den stærke vilje er hele viljen – men den er kun en del af den.

• Den intelligente vilje – handler om at opnå ønskede resultater med mindst mulig forbrug af energi. At udtænke den smarte vej og fx fremtvinge adfærdsændringer ved at ’handle som’ – som hærføren, der optræder som en modig mand og viser vejen, selvom han inderst inde er lige så bange som soldaterne.

Den stærke og den intelligente vilje er magtfulde og farlige redskaber, hvis de ikke underlægges etiske overvejelser, kærlighed og medfølelse. Christina læste bogen samtidig med Breiviks attentat i Norge, og han fremstår som et isnende eksempel på, at den stærke og den intelligente vilje først får ægte værdi, hvis den kobles med

• Den gode vilje – et essentielt aspekt af viljens træning indebærer, at man vælger det rigtige. Det er nødvendigt for vores egen og den almene velfærd, at viljen er god. At vi vælger de rette mål i livet.

Mennesket er komplekst og sammensat, vi rummer alle både godt og dårligt – vi er stærke og svage, milde og vilde, ærgerrige og gavmilde, me & we. Udfordringen er at vælge det rigtige. Som en af Christinas store helte, Albus Dumbledore, siger et sted til Harry Potter: ”Det er de valg, du træffer, der gør dig til den, du er.”

Hvis du ejer 51 % af aktierne i en virksomhed, bestemmer du dens politik. Sådan er det også med vores vilje. Hvis der 51% godt i vores handlinger, er vi på rette kurs som menneske. Accepten af, at vi alle rummer det gode og det dårlige, og viljen til at lade det gode få aktiemajoriteten, viser vejen for mennesker og virksomheder.

Gamification 2.0

Kan tåbeligt digital tidsspilde redde analoge liv?

Hvis der findes en tilbagevendende begivenhed, der som ingen anden samler massive mængder af kreative, og hvert år få dem til at valfarte til den sydlige del af USA’s heartland, for at få ny luft, ny interaktiv inspiration og en masse analoge Bloody Marys indenbords, er det the music, film, and interactive conference and festival i Austin, Texas. Også kendt som SXSW – igen kendt på udtalen af begivenheden South by South West. Ikke at forveksle med filmen North By Northwest med Cary Grant i majsmarken af Alfred Hitchcock. Et direkte bevis på, at kært barn har mange navne. Måske har du allerede været der, set livestreams derfra eller hørt om den. Måske ikke. Garanteret er, at du har benyttet dig af mindst ét af de emner, der blev snakket om. Ligesom sandsynligheden for at du selv elsker én af dem – eller ligefrem ikke kan leve uden – er til stede. Foursquare, for eksempel, fik deres store gennembrud på SXSW, ligesom Twitter gjorde det i ’07.

Derfor sendte We vores digitale direktør Simon Ryhede mod vest for at interagere. På trods af frie drikkevarer og rockstjernelignende adgangskort valgte han heldigvis at vende hjem igen, så vi kunne stille nogle opklarende spørgsmål.

Giv os lige én af de nyheder du tog med hjem?

”Ny kan man måske ikke kalde den, men en tendens der blev snakket meget om, var gamification. Altså en spilplatform hvorfra man bygger engagement med forbrugeren. Alle vores yndlingsaversioner; Farmville, Mafia Wars, Cityville er faktisk udviklet af det samme firma Zynga, der har som den høje og flotte vision at ”forbinde verden via spil”. Deres spil har – udover at drive os der ikke er med i spilklanen til vanvid på facebook – forenet hele hele verden i et enkelt medieunivers. Og nedbrudt grænser. Det er slet ikke kun børn, der spiller Farmville, faktisk er hovedmålgruppen 40-årige mødre, der bruger spillet til at møde andre online. Farmville har 250.000.000 månedlige brugere. Så Primegaming må være det nye Primetv”.

Er vi snart klar til gamification 2.0 så?

”Tag nu fx SCVNGR (udtales ”scavenger” red.), der potentielt kan tage interaktive spil op i et helt nyt niveau. Founderen, CEO’en – eller Chief Ninja’en, som Seth Priebatsch kalder sig selv – var på SXSW som hovedtaler ved en Key Note-præsentation. SCVNGR fungerer lidt ligesom foursquare, hvor det handler om at logge ind på forskellige venues eller locations. Men her kommer der endnu flere muligheder. Du kan for eksempel udfordre dine venner i små konkurrencer eller invitere dem på små opdagelseseventyr i byen”.

Hvem skal spille det?

”SCVNGR er først og fremmest et socialt medie, hvor du kan tage dine venners udfordringer op, eller henkastet blære dig med at du drikker kaffe med CEO’en for McDonald’s.

Udvilkingen på applikationen kunne sagtens udvikle sig yderligere, og platformen har allerede indgået samarbejde med over 1000 firmaer, der dermed kan tilbyde små belønninger, som du får, hvis du optjener nok points. Det kunne fx være en smoothie eller en ekstra gang pomfritter. Derved kobles kuponmekanismer som Groupon sig så også på. Groupon er et spil, lige så meget som det er en indkøbsforening”.

Hvorfor satser Seth Priebatschs på den nye spilrevolution?
Det sidste årti var det sociale årti – det tog forbindelser mellem venner, familie og kolleger og satte dem ind i en fælles kontekst online. Det kaldes facebook. Det sociale lag baserer sig på kontakter – mens spil-laget baseres på indflydelse. Det vil influere; hvor vi går hen, hvad vi gør og hvordan vi gør det”.

Hvad skal vi med al den sjov og spas?
”Det kan skam potentielt også udnyttes til noget godt. Zynga er – ligesom SCVNGR – begyndt at finde ståplads i den virkelige verden ved at støtte humanitære projekter, som fx børnene fra katastrofen i Japan, indbyggere i Haiti fra jordskælvet i 2009 og dyrene i SPCA. Spilfirmaet bygger nye skoler op, forsyner familier med rent vand og organiserer skolefrokostordninger til børn i Afrika. Pengene kommer fra spillerne, enten via donationer på Zynga.org, eller mere oplagt, via direkte køb af virtuelle objekter (items) i spillet eller donationer samme sted, hvor 100% af beløbet går til sagen og deltageren belønnes med en virtuel gave. Lady Gaga f.eks. har også erkendt online spils potentiale: Hun har lige doneret 1,5 millioner dollars via Zynga. Det kunne hun jo også have gjort på egen hånd – men det ville ikke have sat hende i forbindelse med de 250 millioner mennesker, der hver måned bruger Farmville.

Også set med fokus på mediebrugerens hverdag, er det slet ikke kun sjov og spas. Disse netværk forbinder eksisterende både løse og faste venskaber, starter nye, leder dig ud til andre veje og oplevelser, og gør byen levende og bylivet eksisterende – mens de underholder dig”.

Så hvad er din definition af gamification 2.0? Kogt ned til essens.

”Gamification kommer til at handle om samarbejde, ikke om konkurrence. Drevet af brugerens interesse eller nysgerrighed, engagement og lyst til at dele ud af sig selv med sin omverden. Det bliver måske den nye vej ud ad døren, ud i verden og ind i ansigtet på andre mennesker. Misforstå ikke: facebook er en fantastisk platform og en god vej til nye kendskaber og indsigter. Men der er en spirrende tendens, hvor vi har brug for at supplere vores efterhånden blå-blege facebooktient med lidt rigtigt lys fra solen i stedet for mac’en. Intet kan slå oplevelsen af selv at få inspiration af sine nethindebilleder i hvidt dagslys. Og ingen interaktion kan nok for alvor slå et kram. Gamification afhænger diamentralt nok af en aktiv deltagelse i samfundet”

—

Gamification – Morgendagens ord. Morgendagens besættelse?

Herfra fløjtes til fri leg. Keep Austin weird, duuuude!

Mai Spaize her eller ha med hjem?

Eller hvad Nokia, Otis og den Amerikanske Hær kunne have tilfælles med Myspace

”Myspace til salg!”. Det var ingen ryd-forsiden-historie, der blev afsløret, da diverse digitale medier den 28. april kunne uploade en kombineret nyheds- og salgsannonce til den for længst forladte sociale netværksside, der efterhånden har forvandlet sig til blot et uopdateret lager for håbefulde, ukendte musikere.

Forlad skuden.

Medierne vinklede nyheden som ”myspace ’billigt’ til salg” med en pris på 100 millioner dollars. Med omkring 100 millioner ditto brugere, betyder det en enkelt buck pr. menneske. Godt køb. Med småt nederst i kontrakten står der så, at sitet kæmper med frafaldende brugere. På kun to måneder har Myspace mistet ti millioner – og man kan forvente at flere falder fra, nu hvor alle vores venner er hoppet på andre togudgaver af sociale væresteder.

Warning.

Man kunne se det komme. I starten af året lagde Myspace den dalende tone an, ved at fyre halvdelen af de 1000 ansatte. De tilbageværende 500 blev sat til at forfine og udvikle hjemmesiden i et mere lækkert og brugervenligt design, der skulle passe bedre ind i de krævende rammer for det nye årtusind – og måske endda sælges.

Trods en dådyrøjet Kylie Minogue der pt. pryder forsiden samt ’trending subjects’ og ’celebrity news’, kan Myspace åbenbart bare ikke tiltrække brugerne mere. Der er brug for noget helt nyt, hvis ikke Myspace skal ende sine dage på den online kirkegården, hvor flere lovende og blomstrende websites er stedt til hvile.

”Myspace er allerede blevet købt!”

For 125 millioner dollars af entreprenante kinesere, der stadig ser en fremtid for sitet. Formentlig vil man tage den nuværende, optimerede struktur, og håbe at de sultne og frådende digitalforbrugere igen får ørene op for dette forslag på webmusik. Kinesisk musik. Der er i hvert fald mange ører og lydkvaliteten er bedre end de skrattende blikmegafoner ude på landet.

Men hvad nu hvis kineserne ikke have købt den?

Hvad-nu-hvis-leg:

1)Lady Gaga tog sin velsagtens pigbeklædte similipung frem og kastede den efter Myspace.

Hvis hun kunne samle sine over 15 milliarder fans og organisere dem.

Og gjorde, hvad hun gjorde allerbedst. Køre god stil.

Stefani Joanne Angelina Germanotta, som hendes borgelige navn er/engang var laver da udmærket musik, men det er hendes udfordrende stil (indbefattende alt fra kødkjoler til ekstreme musikvideoer i milliardklassen) der har gjort hende til Lady Gaga.

Ja, hvad skulle hun så?

Frøken Gaga skulle hive sit kæmpehold af stylister og kreative kumpaner ind, og tilbyde nye bands en gennemført bandidentitet. Styling, mod og nytænkning. Ikke ensretning men signifikans, også for forbrugerne af siden, der hver dag bliver bombarderet med nye musikere og videoer.

Relevans, target user-selektering og garanteret effekt.

Pengemaskine? Nåja, nu BLEV der jo også sagt Lady Gaga…

Eller hvad nu hvis:

2)Den Amerikanske Hær (der nok vil og kan fortsætte med en uudtømmelig pengesæk længe endnu) faldt for musik-sitet.

Krige ville aldrig blive det samme igen. En ny æra af krigsførsel ville vokse frem. Hård, mekanisk taktgang i uendelige rækker ville blive afløst af Soulja Boy-dans (youtube den selv, også ganske catchy melodi) og sing-alongs til Justin Timberlake.

Ørehængende slagsange, der kun som det nationale mantra ”vi er røde, vi er hvide” har samlet folket, og vis lige sangskrivere nu prøver at opnå hver gang vi spiller syd for Køge.

3)Nokia Mobile

Connecting People – og musiksmag over hele verden. Tråde går ud fra websitet til mobilen til websitet igen. Få en Nokiatelefon, og få ubegrænset forbrug af alverdens musik og form din helt egen ringetone.

4)Ray Ban

Visuelt funderet fra top og bund. Både hvad angår formålet – at beskytte og indramme dine kønne, blå øjne – og så at få dem til at klæde dig samtidig. Også med en Möet i hånden kl. 01 på natklubben.

Det åbner op for nogle spændende samarbejder – og ikke kun med Nik&Jay.

Måske kunne man lade en helt ny musikgenre blomstre op. Laidback Rayban.

”Perfekt til solskin”.

Ray Ban kunne styrke sin position som den øjenåbnende tænker og fornyer, der støttede visuel identitet. Måske kunne man sætte sine egne solbriller på musikvideostjernerne. Briller skaber folk. Og du er i en musikvideo. Hvor er du flot.

3)Tysk Komarciaaal

Myspace kunne være et oplagt skatkammer og stor ressource for dårlige, tyske reklamefilm. Koryfæer, bevares, men både Werthers [ægte], Toffifee, Kinder Milchsnitte og så videre ad den endeløse, flersporede vej,vi kalder reklame, kunne måske have brug for en lille opdatering. Myspace kunne vise dem, at man faktisk kan komme ganske langt selv uden at filme glade, balancerede husmødre i gyldent medlys.

4)Rap Star Time

Ludacris tager over. Ludacris er en amerikanske rapper, der” loooves women so much, he even haaaas one”.

For måske er problemet, at Myspace favner for vidt? Det er der mange sites, der kan efterhånden. Og pludselig har vi også en masse blogs at forholde os til – med den allernyeste musik, med inspiration og med tips og holdninger.

Ludacris kunne gå heeeelt ned med musikken og forme Myspace op af både det eksisterende og det helt nye. Gøre Myspace til en nicheside for rapmusikken. Skabe debatter – skabe sammenhold i mellem brugerne – skabe sponsorater og gode råd. Ludacris er eksemplet. Mulighederne er mange – og behøver ikkun indbefatte rap.

5)Otis

Ordet elevatormusik får en HELT ny betydning, når elevatorfirmaet Otis tager Myspace! Ikke flere, bedrøvelige ture op til mødet på 7. sal. Nu bliver det en fest at rejse op og ned mellem etagerne, og der bliver noget at snakke om i musikken, i stedet for blot at være underlægning til den pinlige tavshed.

6)”Du er nu nummer 21 i køen”

Hér kunne musikken falde på det tøreste sted: telefonkøer! Tænk hvis SKAT, Jobcenter Køge eller Krifa gav dig iørefaldende, lækker rockmusik i røret. Tænk hvis du selv kunne vælge ved at trykke 2!

Tænk hvis man faktisk glædede sig til at ringe til SKAT..!

Made in China

Måske bliver Myspace til MaiSpace og dét inklusiv en stor plan om at overtage hele verden med kinesisk musik og dansende drager. Med solid, bundfæstet tradition for ensretning og med tydelig begejstring og beherskning af nye medier, både de sociale og asociale, ville det være en genistreg at få samtlige kinesiske borgere over på Myspace. 1 milliard brugere der med the power of numbers slår facebook med længder, og på ny vil få alle til at vende ikke alene blikket men ørerne østpå. Maispaice, den lille røde.

Kan tåbeligt digital tidsspilde redde analoge liv?

Gamification 2.0

Hvis der findes en tilbagevendende begivenhed, der som ingen anden samler massive mængder af kreative, og hvert år få dem til at valfarte til den sydlige del af USA’s heartland, for at få ny luft, ny interaktiv inspiration og en masse analoge Bloody Marys indenbords, er det the music, film, and interactive conference and festival i Austin, Texas. Også kendt som SXSW - igen kendt på udtalen af begivenheden South by South West. Ikke at forveksle med filmen North By Northwest med Cary Grant i majsmarken af Alfred Hitchcock. Et direkte bevis på, at kært barn har mange navne. Måske har du allerede været der, set livestreams derfra eller hørt om den. Måske ikke. Garanteret er, at du har benyttet dig af mindst ét af de emner, der blev snakket om. Ligesom sandsynligheden for at du selv elsker én af dem – eller ligefrem ikke kan leve uden – er til stede. Foursquare, for eksempel, fik deres store gennembrud på SXSW, ligesom Twitter gjorde det i '07.

Derfor sendte We vores digitale direktør Simon Ryhede mod vest for at interagere. På trods af frie drikkevarer og rockstjernelignende adgangskort valgte han heldigvis at vende hjem igen, så vi kunne stille nogle opklarende spørgsmål.

Giv os lige én af de nyheder du tog med hjem?

”Ny kan man måske ikke kalde den, men en tendens der blev snakket meget om, var gamification. Altså en spilplatform hvorfra man bygger engagement med forbrugeren. Alle vores yndlingsaversioner; Farmville, Mafia Wars, Cityville er faktisk udviklet af det samme firma Zynga, der har som den høje og flotte vision at ”forbinde verden via spil”. Deres spil har – udover at drive os der ikke er med i spilklanen til vanvid på facebook – forenet hele hele verden i et enkelt medieunivers. Og nedbrudt grænser. Det er slet ikke kun børn, der spiller Farmville, faktisk er hovedmålgruppen 40-årige mødre, der bruger spillet til at møde andre online. Farmville har 250.000.000 månedlige brugere. Så Primegaming må være det nye Primetv".

Er vi snart klar til gamification 2.0 så?

”Tag nu fx SCVNGR (udtales ”scavenger” red.), der potentielt kan tage interaktive spil op i et helt nyt niveau. Founderen, CEO’en – eller Chief Ninja’en, som Seth Priebatsch kalder sig selv – var på SXSW som hovedtaler ved en Key Note-præsentation. SCVNGR fungerer lidt ligesom foursquare, hvor det handler om at logge ind på forskellige venues eller locations. Men her kommer der endnu flere muligheder. Du kan for eksempel udfordre dine venner i små konkurrencer eller invitere dem på små opdagelseseventyr i byen”.

Hvem skal spille det?

”SCVNGR er først og fremmest et socialt medie, hvor du kan tage dine venners udfordringer op, eller henkastet blære dig med at du drikker kaffe med CEO’en for McDonald’s.

Udvilkingen på applikationen kunne sagtens udvikle sig yderligere, og platformen har allerede indgået samarbejde med over 1000 firmaer, der dermed kan tilbyde små belønninger, som du får, hvis du optjener nok points. Det kunne fx være en smoothie eller en ekstra gang pomfritter. Derved kobles kuponmekanismer som Groupon sig så også på. Groupon er et spil, lige så meget som det er en indkøbsforening”.

Hvorfor satser Seth Priebatschs på den nye spilrevolution?
Det sidste årti var det sociale årti – det tog forbindelser mellem venner, familie og kolleger og satte dem ind i en fælles kontekst online. Det kaldes facebook. Det sociale lag baserer sig på kontakter – mens spil-laget baseres på indflydelse. Det vil influere; hvor vi går hen, hvad vi gør og hvordan vi gør det”.

Hvad skal vi med al den sjov og spas?
”Det kan skam potentielt også udnyttes til noget godt. Zynga er – ligesom SCVNGR – begyndt at finde ståplads i den virkelige verden ved at støtte humanitære projekter, som fx børnene fra katastrofen i Japan, indbyggere i Haiti fra jordskælvet i 2009 og dyrene i SPCA. Spilfirmaet bygger nye skoler op, forsyner familier med rent vand og organiserer skolefrokostordninger til børn i Afrika. Pengene kommer fra spillerne, enten via donationer på Zynga.org, eller mere oplagt, via direkte køb af virtuelle objekter (items) i spillet eller donationer samme sted, hvor 100% af beløbet går til sagen og deltageren belønnes med en virtuel gave. Lady Gaga f.eks. har også erkendt online spils potentiale: Hun har lige doneret 1,5 millioner dollars via Zynga. Det kunne hun jo også have gjort på egen hånd – men det ville ikke have sat hende i forbindelse med de 250 millioner mennesker, der hver måned bruger Farmville.

Også set med fokus på mediebrugerens hverdag, er det slet ikke kun sjov og spas. Disse netværk forbinder eksisterende både løse og faste venskaber, starter nye, leder dig ud til andre veje og oplevelser, og gør byen levende og bylivet eksisterende – mens de underholder dig”.

Så hvad er din definition af gamification 2.0? Kogt ned til essens.

”Gamification kommer til at handle om samarbejde, ikke om konkurrence. Drevet af brugerens interesse eller nysgerrighed, engagement og lyst til at dele ud af sig selv med sin omverden. Det bliver måske den nye vej ud ad døren, ud i verden og ind i ansigtet på andre mennesker. Misforstå ikke: facebook er en fantastisk platform og en god vej til nye kendskaber og indsigter. Men der er en spirrende tendens, hvor vi har brug for at supplere vores efterhånden blå-blege facebooktient med lidt rigtigt lys fra solen i stedet for mac’en. Intet kan slå oplevelsen af selv at få inspiration af sine nethindebilleder i hvidt dagslys. Og ingen interaktion kan nok for alvor slå et kram. Gamification afhænger diamentralt nok af en aktiv deltagelse i samfundet”

---

Gamification – Morgendagens ord. Morgendagens besættelse?

Herfra fløjtes til fri leg. Keep Austin weird, duuuude!

Åbent kærlighedsbrev til foursquare//Battle of Location Giants

Foursquare står til at tabe The Battle of Location Giants til facebook Places, der gik i luften den 5. januar i år.

Hva’ nu 4Square?
Skal du bare give op og lave dit sidste check-in på den store sociale kirkegård, eller er der en chance for come back? Kan du huske MySpace, 4Square? Kan du huske, de forsøgte at konkurrere med facebook ved at gå efter bands, musikere og Dj’s. MySpace er på kraftig retræte, men overlever dog stadig som musikafspiller – en stakkels troubadour på den sociale landevej. Spørgsmålet til dig kære 4Square Firkant: Er der også en niche til dig? En lille én, et sted hvor du må have lov at være og blomstre og bygge dine egne jagtmarker. Og i positivt fald: Hvor? Kære 4Square: nu skal du høre, hvad der gør dig så unik:

Din styrke er facebook’s svaghed, for facebook roder netop nu rundt i en multipalet af forskellige egenskaber, og vil gerne være det hele på én gang…

• Billedbog (Verdens største samling af fulde mennesker i dårligt lys med en sløret øl i hånden)

• Karrieremarked (Hvem skal jeg tilføje som ven næste gang til mit netværk, selvom jeg aldrig har mødt ham før… Han har kun 2500 venner, jeg kommer helt sikkert til at gøre et stærkt, karrierefremmende indtryk)

• Årsbog over glemte klassekammerater (Åh-Gud-ja Dorte fra 4. Klasse, som jeg vist aldrig snakkede med.. Selvfølgelig vil jeg se billeder af din nye hund)

• Byttebørs (Denne lejlighed sælges, dette aflagte stykke tøj byttes, og er der for resten nogen, der har en trailer, jeg kan låne?)

• Spilleportal (Hvem har efterhånden ikke udført handlingen ”skjul” til Farmville eller Mafiawars?)

• Eventkalender (Slaraffenland af aktiviteter i overbud, vi klikker ”maybe attending” på og ikke gider komme til alligevel)

…og nu også… Tadaa: Locationservicen Places (wow! Nu er Maria igen i SATS og Jonas er checket ind i lydstudiet, hvor er det fantastisk at have styr på).

Forvirret? Det er du nok efterhånden ikke den eneste, der er.

En specialiseret tidsalder kræver specialiserede evner. Nutidens kræsne kunder får netop ekstra nydelse – og erfaren betjening – af at købe chokolade hos chokolatieren, blomster hos blomsterhandleren, brød hos dén-der-gode-bager, inspiration i yndlingsmagasinet…

Mindre støj – nu.

Du, foursquare, har én farve: Pink. Som i fest og farver. Afhængig af den virkelige verden. Fjernt fra konkurrencen i sofaen mellem facebook og fjernsynet. Det er dig, de sociale mediebrugere – som mig – vender sig mod, når de mangler et sted at gå hen, ved præcis at gå til dig og dermed finde rigtige, levende netværksvenner et sted i byen. I virkeligheden. Som ikke sidder hjemme og holder i hånd og facebooker foran fjernsynet til en pose Matador Mix.

Du er levende. Du kan kun én ting og det er den bedste ting i verden: At møde mennesker i virkeligheden. Der er ikke andet at lave hos dig, og det er dét vi gerne vil købe ind i.

Det er dig, der inspirerer andre til at gå ud, ved på din helt egen og egnede væg at poste venner og steder, eller med dine gode tips og råd, der popper op på skærmen, når du er tæt på, får dem til at udforske steder, de ikke har været før.

Du er valgfrihed – til hvornår jeg selv har brug for at vide, hvor mine venner er. Og du er eksklusivitet – til hvem jeg gider vide, hvor er. Du er min hemmelige guide, der ved hvor alle mine andre venner er. Og hvor de gode fester opstår, da du også giver mig overblik over antallet af mennesker – om jeg så har set deres nye hund eller skiftende forholdsstatus eller ej.

Dit netværk er lukket og stramt fokuseret på en enkelt niche. Og det skal du blive ved med, mens du venter på, at facebook-brugerne frustreres mere og mere over den tiltagende location-spam.

Jeg tror stadig på dig, foursquare.

For hvorfor skulle man sidde hjemme foran computeren og følge med i, hvor éns venner fester, når alternativet er muligheden for at deltage?

Nu starter We Love Talent - Danmarks første kommercielle højskole

KREATIVE ENTREPRENØRER SØGES

Fire kreative entreprenører søges til Danmarks første kommercielle højskole, for Danmark har brug for konkrete bud på bedre uddannelse, der kan bidrage til nationens vækst med optimisme, nysgerrighed og værdifuld innovation.

Derfor tager vi udfordringen op og inviterer fire kreative entreprenører i tyverne til ét års undervisning af 24 mentorer med første skoledag 1. marts 2011. Løn: 11.900 kr. om måneden.

Er du vores nye talent?

Du er enten selvlært iværksætter, der mangler viden, eller også har du masser af viden, men mangler redskaber til handling. Du har stærk selvdisciplin, har gode analytiske evner er ambitiøs og nysgerrig. Du kan muligvis tegne, skrive, programmere, instruere eller arrangere, men du kan i hvert fald formulere originale og værdifulde idéer. Du ved bare ikke helt, hvordan du skal få dem gjort til virkelighed. Det vil vi gerne have lov til at hjælpe dig med.

MELD DIG SOM MEDLEM AF DENNE SIDE!
Så holder vi dig løbende orienteret om We Love Talent.

Hvis du ønsker at komme i betragtning som talent på We Love Talent, skal du besvare følgende spørgsmål og én opgave og sende det i en A4 kuvert med tydelig afsender inden den 18. februar kl. 16 til:

We Love People
Vermundsgade 40B, 2. sal
2100 København Ø
Att: Claus Skytte

OPTAGELSESPRØVE 24. FEBRUAR 2011 kl. 9-16

FØRSTE SKOLEDAG: 1. marts 2011
SKOLETID: man-fre: 9-16

Spørgeskema og kreativ opgave:

Vi vil gerne danne os et billede af dig udover den konkrete opgaveløsning, som står nederst på siden. Vi er ikke ude efter, at du skal skrive en roman. Derfor vil vi gerne bede dig om at svare skriftligt og så kort og kontant som muligt på følgende spørgsmål:

1: Hvornår er du født?

2: Hvor tilbragte du din barndom?

3: Hvad arbejder/arbejde dine forældre med?

4: Hvad er du bedst til?

5: Hvad kan du blive bedre til?

6: Hvordan vil din bedste ven beskrive dig?

7: Hvad får du tiden til at gå med privat?

8: Hvad var dit sidste job/uddannelse?

9: Hvad er dit kreative talent?

10: Hvorfor søger du ind på We Love Talent?

11: Hvad laver We Love People?

12: Hvad kan du hjælpe We Love People med?

13: Hvad vil du lave, hvis du ikke kommer på We Love Talent?

14: Hvad er din rolle, når du samarbejder med andre?

15: Hvad er du mest stolt af at have lavet?

16: Hvilke tre ord kendetegner dig bedst?

17: Hvad er dit mål med livet?

18: Hvad er din adresse, mobilnr. og email-adresse?

KREATIV OPGAVE:

Flere vegetarer i Danmark

Du skal skabe en holdningskampagne, der får flere danskere til at blive vegetarer.
(Bemærk: Dette er en tænkt opgave, som vi kun skal bruge til at vurdere dit talent)

Målgruppe:
Fortæl os, hvilken gruppe af danskere, du lettest
kunne overtale til at blive vegetarer?

Argumentation:

Hårdt argument:
Hvad er dit bedste benhårde argument for, at man skulle blive vegetar?

Blødt argument:
Hvad er dit bedste følelsesmæssige argument for at man skulle blive vegetar?

Slogan:
Hvor kort og præcist kan du formulere dine to ovenstående argumenter?

Navn:
Hvad skulle din kampagne hedde (Ex.: ”Støt Brysterne” mod brystkræft)

Logo:
Design logoet og skriv dit foretrukne slogan nedenunder

Event:
Hvordan ville du skabe en happening, der fik vegetarer positivt på alles læber?

On-line kommunikation:
Hvad skulle din vegetar URL hedde, hvis URL’en ikke må være i brug i forvejen?

Hvad skulle din Vegetar FaceBook gruppe hedde?

Hvordan ville du ved hjælp af kommunikation på nettet,
få tusindvis af danskere til at besøge dine vegetarsider på nettet?

Ambassadører:
Hvem ville du alliere dig med for at få flere danskerne til at blive vegetarer?
Hvordan ville du overtale dem til at være med?

Item:
Hvilken ting, ville du få produceret, som dine nye vegetarer ville købe af dig?

Brand alliance:
Hvilken virksomhed ville du samarbejde med – og hvordan?

Traditionel reklame:
Skriv max 1 A4 side manuskript på en reklamefilm,
der ville få flere vegetarer i Danmark

Tegn en annonce, der ville få flere vegetarer i Danmark.

Bonus:
Fortæl os, hvorfor du tror, vi har valgt, at du skal lave en kampagne for flere vegetarer i Danmark

Opgaverne vil blive bedømt af We Love Peoples Direktion: Adm. dir. Pernille Simmelkiær, Kreativ Strateg Claus Skytte, Kreativ Direktører Peter Stenbæk og Dorte Zangenberg. (Google os endelig)

Spørgsmål til opgaverne kan stilles direkte her på siden.

God fornøjelse! Og husk: Vi skal have dit svar tilsendt
i en A4 kuvert senest den 11. Februar kl. 12.

PS.: Vi vil selvfølgelig allerhelst gerne give dig skriftlig feedback på din opgave, for vi ved, at du kommer til at bruge rigtig meget tid og hjerteblod på den. Men vi bliver desværre nødt til at forbeholde os ret til at undlade en fyldestgørende tilbagemelding, hvis vi modtager flere indsendelser, end vi kan magte.

Vi vil dog på siden her løbende fortælle om de forskellige indsendelser, sammenfald, tendenser i opgaveløsningen. Og vi håber, du vil tilgive os, hvis vi på grund af tidsnød bliver nødt til at give dig et standardafslag. Men til gengæld må du så tæve løs på os her på siden eller på We Love People’s FaceBook side. Og så kan du jo søge igen næste år.

Scan dine gener og del dem med dine venner

Årets opfindelse for to år siden var den personlige gen-scanner: Spyt i en kop og få at vide, hvor du kommer fra og risici for sygdomme. Lone Frank regner med at vi kommer til at dyrke vores personlige gen-informationer på samme måde som vi tog imod den personlige computer, da den blev betalelig for almindelig mennesker. Det er hermed ikke kun laboratorier, der kan gå og forske i gener, men ganske almindelige mennesker.

Biologen Lone Frank har også fået lavet sit personlige gen-scan. Når man gør det får man ikke alene scannet sig for risikoen for forskellige sygdomme som f.eks. blærecancer, Astma og Alzheimers, men man får samtidig mulighed for at sammenligne sine gener med andres gener. Som en slags FaceBook for gener. Hvem ligner man mest. Ligner man nogle kendte personer? Etc.

Mange læger er selvfølgelig imod at at man tager denne test, da de er bekymrede for om man kan klare at få indsigt i sit mulige sygdomforløb. De er samtidig bage for at folk vil begynde at gå mere til læge og endnu værre. Begynde at stille deres egne diagnoser. Men Lone Frank har undersøgt ganske almindelig mennesker, som har taget testen, som ikke bliver mere bekymrede eller indbildt syge. Tværtimod er folk så gode til at læse statistik, at de blot tager deres forholdsregler. Lone har forhøjet risiko for hud-cancer, så hun passer lidt bedre på i solen, men går ikke i panik. Og det samme synes at gælde andre. Vi kan godt tåle at få indsigt i vores liv.

Lone vil faktisk gerne have at folk, der har taget gen-testen skal kunne indgå frivilligt i professionelle gen-forsøg, så i stedet for at læse i avisen om forhøjet risiko for den eller den sygdom, kan man indsende sine data og både være med i analysen samtidig med at man får sine egne tal i netop den undersøgelse. På den måde får man et meget bedre og fascinerende indblik i ikke bare biologi, mens ens egen biologi og ikke mindst livets mirakel. Og det gør at man befinder sig endnu bedre i sin krop samtidig med at vi får en langt større forståelse for at vores krop og selve livet består af en flydende drøm af data, som vi bærer videre fra dem vi fik generne fra og dem, vi giver dem videre til i det næste liv. Så Lone Frank vil have frigivet generne. De skal ikke være hemmelige, men open source.

Frygtkultur iført cykelhjelm

Michael Colville Andersen, som er cykel-ambassadør fortæller om frygtkulturen og hvordan kravet om at cykle iført hjelm kan ødelægge selve cykelkulturen. Han elsker cykler. Han ser Cyklister som en symfoni af mennesker i bevægelse.

Fjorten ud af de tyve mest frie nationer i verden er meget cyklende. Og resten forsøge rat blive cyklenationer. Det er cool at cykle. Cyklen er tilbage. Men når mennesker ikke længere er sultne, bliver de bange.

Frygten er blevet den kultur, der styrer mennesket. Og aldrig har vi været så trygge og omgivet med så meget sikkerhedsudstyr. Vi er blevet en bubblewrap nation. Michael Colville Andersen viser det nyeste skud på stammen: En hjelm ed små søde ører, som børnene kan have på, når de er hjemme og leger.

Michael Colville Andersen angriber nu én af We Love People’s kunder – Sikker Trafik – for deres kampagner for cykelhjelme. Der er ingen beviser for at cykelhjelme overhovedet giver mere sikkerhed for cyklisten. Undersøgelserne viser ikke tegn på bedre cykelsikkerhed med hjelme ifølge Michael Colville Andersen. Tallene er faktisk så dårlige, at havde cykelhjelmen været medicin ville den aldrig være blevet lovlig. Hans pointe er, at så kan vi lige så godt også have fodgængerhjelme. Eller bilisthjelme. Og disse findes faktisk allerede.

Bilisme er faktisk meget farligere end at cykle. 1,5 million mennesker bliver dræbt i trafikken hvert år, hvilket svarer til 1 World Trade Center om måneden. Faktisk er rigtig mange cykelhjelme produceret af bilindustrien. Ikke bare for at tjene penge, men for at fastholde folk i den misforståelse, at det er farligt at cykle. Men det er meget farligere at køre bil. Alligevel ser vi ingen bilister med hjelme på. Og Michael Colville Andersen mener at kunne bevise, at faldet i cyklisme og køb er cykler, er fordi danskerne bliver skræmt af cykelhjelme til at tro, at det er meget sikrere at køre bil.

Cyklen er ikke bare et powerfuldt symbol på frihed og det gode liv. Vi skal glemme frygten og leve et rationelt liv. Så op på cyklen og glem hjelmen.

Er du glad på dit arbejde?

Alexander Kjærulf mener ikke at vi er det lykkeligste land i verden, men vi er de mest tilfredse mennesker i verden. Mennesket bruger i gennemsnit mest tid på at arbejde, udover at sove. Nummer tre på listen er tv-sening. Så man skal have arbejdsglæde. Alex fortæller om arbejdsglæde, og hvordan det er fremmende for både karrieren og virksomhedens succes under overskriften: Happiness at Work.

Ordet ”Arbejdsglæde” findes kun i det skandinaviske sprog. Ingen andre steder på planeten. Karoshi er til gengæld japansk og er ordet for at arbejde sig ihjel. Arbejdsglæde er ikke job-tilfredshed som i job-satisfaction, som findes på mange sprog. Arbejdsglæde er at skabe resultater og venskab. Det er det, der gør os mest glade på arbejdet. Så det skal man altid fokusere på, når man søger job. PetButler har fjernet 58 millioner hundelorte og har masser af arbejdsglæde. Fordi de er de bedste og er gode kolleger.

Det der betyder mest for glæden er at leve i et godt ægteskab. Det får i gennemsnit mænd til at leve 6 år længere (kvinder 2 år). Derefter er det venner, der giver os glæde. Og den tredje ting, der gør os glade er arbejdsglæde. Og er man glad, performer man bedre. Den går ikke den anden vej rundt. Man kan ikke blive glad af at få succes. Man kan ikke knokle hele livet i jagten på succes, for derefter at blive lykkelig. Det er den anden vej rundt. Man skal være lykkelig. Så får man succes. Man skal ikke være tilfreds. Man skal være lykkelig.

Slutteligt laver vi en øvelse, hvor vi alle omfavner hinanden og siger godmorgen. Det gør vi også altid på We Love People.

Danes in space

Kristian von Bengtson er en dansk arkitekt med speciale i bemandet rumfart , der i dag giver os alle tricks, hvis vi gerne vil ud i rummet og er flade. Det første man skal gøre, hvis man er flad og gerne vil 3 minutter ud i rummer, er at man skal have en drøm og et logo (We Love People er helt enige!). Derudover skal man også have værktøjerne til at bygge et rumskib. Man skal bruge en ambolt, en hammer, en skruetrækker og alle de andre ting en smed har brug for. Til forskel fra de rige folk, skal de ikke tænke på alle de svære ting som penge og investeringer osv. De kan bare fokusere på at bygge sjoveren.

Det Kristian prøver at fortælle er, at der skal nogle basale ting til, hvis man vil bygge en raket eller en mobiltelefon eller noget helt femte. Det handler om at lave nogle eksperimenter og lære af dem. Og gøre det bedre næste gang.

For eksempel er det vigtigt at få målt, hvor meget man kan tåle af G-påvirkning, men da det er alt for dyrt at komme over til NASA og prøve deres G-maskine, fandt disse drenge ud af, at den nye forlystelse i Tivoli trækker lige så mange G, som deres rumraket kommer til at gøre. Så de lejede den for en dag og det var meget billigere end at handle med NASA.

En anden ting er, at man har brug for en faldskærm, når man skal ned igen fra rummer og at faldskærmsforhandlere ikke vil sælge deres faldskærme til projekter, hvor der kan risikere at komme billeder af brændende faldskærme, så drengene blev nødt til at lave deres egen faldskærm. For som de siger: Faldskærmsfolk må vel også være startet et sted.

En af de største udfordringer er at forklare de danske myndigheder, at man vil bygge en rumraket. Det giver utrolig meget tavshed i den anden ende. Men gudskelov står der ingen steder i den danske lov om reglerne og standarderne for at bygge en hjemmelavet rumraket, så det er bare at gå i gang. Og hvis man gør det ude i vandet er der slet ingen danske regler. Til sidst sammenligner han sin raket med den amerikanske raket. Den amerikanske koster 400 millioner om året. Den danske koster 60.000 kr. Og der er ingen forskelle på raketterne. Så der er ingen undskyldning for ikke at bygge sin egen rumraket.

Supermarkedsopførsel

Mette Miriam Böll undersøger biologiens autencitet. Når vi får at vide, at vi er verdens lykkeligste folk, svarer vi altid, at de enten må have spurgte de forkerte, eller laver en akademisk ligning, der slutter med, at det må være fordi vi som folk ikke forventer os ret meget af livet og derfor føler os lykkelig over det lidt, vi har.

Mette Miriam Böll undersøger Sociale Relations biologi. F.eks. Hvad der sker når et vredt menneske kommer ind i et rum og forurener rummer. Vi bliver bange, pulsen går op, vi bliver varme. Alt sammen biologisk reaktion. Mette ønsker at måle, hvordan social interaktion påvirker vores biologi. Mette har undersøgt det i Irma.

Hun har målt de meget vrede kunder, de ligeglade kunder og de søde kunder. Hendes tanke var, at humør smitter, så vred kunde ville give vred ekspedient, men det sker ikke. Ekspedienterne opfører sig, som de har fået at vide de skal gøre under mottoet: ”Kunden har altid ret”, som også betyder ”Min chef har altid ret”. Man lader med andre ord, som om alt er godt, men indvendigt bliver man meget stresset. Vi har en meget fleksibel biologi, der gør at vi kan bruge forskellige redskaber som yoga eller vejrtrækning til at bringe vores humør i neutral stilling.

Mette har naturligvis også hørt sine amerikanske venner fortælle, at danskerne ikke er serviceminded, fordi vi ikke smiler og er venlige. Men Mette mener, at vi er bare er autentiske. At vi ikke lader som om, da det vil stresse os og gøre os ulykkelige, men at vi tilpasser også bringer os i neutral stilling, for ikke at blive stressede. Og dér mener hun er en del af grunden til, at vi er verdens lykkeligste folk. Danskerne er autentiske. Vi skal være tro mod bores biologi og være som vi er. For så behøver vi ikke forvente os så meget af livet, vi tager bare livet, som det er.

Afrikansk sprængstof

Tim Vang fra MyC4, der giver mulighed for at give mikrolån til entreprenører i Afrika på samme måde som Ebay. Her mødes - ikke køber og sælger -men investor og entreprenører og laver en deal. Du låner mig en hundredemand – og jeg lover at betale den tilbage over det næste år.

Vi havde selv fornøjelsen af karismatiske Tim Vang for et par år siden, da We Love People hjalp med til at skabe et logo for MyC4, der skulle være nøglen til at løse fattigdomsproblemet i Afrika. Allerede dengang talte Tim om drømmen om, at man kunne ”spille Sims” direkte fra sin computer til at bygge byer i Afrika. Nu har han fået sin drøm på siden af en mango-youghurt fra Thiese. Og det kan ændre hele vores måde at tænke ”Giv en hånd til Afrika” på.

Tim fortæller om dengang Mads Kjær og Tim Vang mødtes i en taxa og ledte efter et fælles businessprojekt. Mads ville Afrika og Tim ville Internet. Således fandt de på MyC4, som betyder ”min plasticsprængstof”.

Tim mener at den måde vi kigger på fattigdom er det største problem med hjælp til Afrika. Det handler ikke om, hvilken procentdel vi skal give af vores BNP til udvikling i 3. Verdenslande. Det handler om at ændre hele måden at tænke fattigdom på. I dag er Afrika det sted i verden, hvor der er den største vækstmulighed. Kineserne har opdaget det. Imens går vi og overvejer om vi skal have et sponsorbarn eller ej.

Fair Trade handler traditionelt om, at en farmer i Uganda laver noget mango, som sælges til en stor lokal farmer, som går videre til en eksportør, som sælger det videre til Danmark til et mejeri, som tilsætter youghurt og sælger det som fair trade. MyC4 ændrer denne traditionelle måde at tænke på, ved at sætte en MyC4 reklame på Thiese’s mango youghurt, så du kan gå direkte fra køleskabet i Irma og investere direkte i Mango-farmeren i Uganda.

Jeg har selv investeret et par tusinde i projekter i Afrika gennem MyC4. I stedet for at give en donation er det ret sjovt en gang imellem at få en besked fra Afrika, at det mini-projekt jeg er med til at sponsorere, nu har betalt en lille del af deres gæld af mig tilbage. Og helt ærligt. Skulle det kuldsejle, er jeg bare glad for at jeg i det mindste gav entreprenøren en mulighed for at forsøge at kravle over det hegn af fattigdom, som er grunden til at det svært at bevæge sig fremad i Afrika.

Velkommen til Krible-krable land

Danmarks yngste professor Morten Sommer, fortæller om hvordan bakterierne i vores krop skaber det gode liv. Man har stadig ikke fundet ”The Happy Bug”, men Morten Sommer er ret sikker på, at den bakterie findes.

Vores bakterier i kroppen er mere forskellige end en japansk tangplante og en zebra er forskellige i forholdet til hinanden. Og alle vores små organismer i kroppen hjælper os med at fungere. Der er bakterier overalt og de er så små at der i en kop espressokaffe er flere bakterier, end de er mennesker på jorden. Hvis vi vejer vores krop og bagefter vores bakterier er vi 20% mere mennesker end vi er bakterier. Men tæller vi celler i vores krop, er vi kun 10% menneske og 90% bakterier. Så spørgsmålet er om vi er mennesker eller bar en vært for bakterier.

Men der er selvfølgelig forskel på de gode bakterier og de bakterier, der kommer udefra og gør os syge. Vi kan sammenligne vores bakterier i kroppen med, hvad der sker på jorden. Der bliver udkæmpet krige, der bliver handlet med hinanden, så bakterier spiller en meget stor rolle i vores liv/krop. Det er kun en lille del af os, der kan skabe mad om til energi. Det er for det meste bakterier der hjælper os med at skabe føde om til energi. For eksempel har forskere fundet en bakterie i kroppen, som der findes flere af i fede mennesker end i slanke mennesker. Og måske er hemmeligheden på fedme i virkeligheden, at denne bakterie er så taknemmelig for den mad den får, at den producerer masser af overvægt som tak. På samme måde ser det ud som om det også er bakterier, der skaber celledeling som tak for hjælpen for den mad, vi føder dem med.

Når vi bliver født er vi fuldstændig uden bakterier. Men fra vi er ploppet ud bliver vi fyldt med bakterier, men på en meget individuel måde, så dine og mine bakterier er langt mere forskellige end for eksempel vores gener. Men det er langt mere svært at ændre gener end at ændre end mikrobiologi. Derfor mener Morten Sommer, at bakterier er fremtidens nøgle til det gode liv. Det handler om at skabe balance i ens bakterier. Folk der har balance i deres bakterier, ser ud til at være mere sunde end folk med ubalance i deres bakterier. Så det er de små ting, der tælelr i livet.

Let me take you to a place, I know you really like: It’s the Good Life

Temaet i dag er Good Life, men Søren Ventegodt er ikke inviteret i dag, da hans tanker og virke i øvrigt jo for længst er blevet lagt i graven af the Establishment. Men husk nu, at han blev pure frifundet for alle anklager. Så nok engang: Lad os prøve at fokusere på The Good Life i stedet for at slå ihjel og sparke folkeslag, der ligger ned.

Good Life er det modsatte af Rødgrød med Fløde, Lyshårede singlemoms på jagt efter et one-night-stand og Muhammedkrise. Dette er kulturradikalt og mindbending møde med anti-tesen til at Danmark er en religion og at det aldrig bliver bedre og at vi skal bare holde sammen på det vi har, så skal alting nok gå. Men man skal bevæge sig, for at bliver hvor man er, og derfor skal vi lytte og lære.

Emilia Van Hauen er den første 18-minutters taler på podiet. Hen stiller sprøgsmålet: Hvorfor er et Happy Life ikke det samme som et Perfekt Life. Hvorfor anser vi os selv som verdens mest lykkelige folk, og kan vi bruge dette til noget. Vi starter med at rejse os op og ”lægge arm” med personen ved siden af. Det gælder om at få sin arm ned så mange gange som muligt, og hemmeligheden er naturligvis ikke at hive i sin egen arm, men at skiftes til at få ens arm ned, så får man mange flere wins. Når vi får en fælles vision kan vi nå et højere mål og det er også meget mere sjovt end at kæmpe for sig selv. Det er måden at bringe menneskeheden fremad. Og det er dét, der er vores kerneværdi i Danmark. Vores kerneværdi er at vi stoler på hinanden (!). Det Perfekte Live er ikke det gode liv.

Det perfekte liv er at stole på hinanden, at have passion og at elske hinanden. Men vi lærer at det perfekte liv er det dynamiske liv. Vi skal blive bedre til at omfavne forskellighed. De danske værdier er Lighed, Samfund og Fritænkning, siger Emilia Van Hauen. Vi bruger mere tid på at skabe end på at kontrollere. På den modsatte side af værdier finder vi f.eks. den sorte side af Lighed, som er Janteloven: Du skal ikke tro, du er noget. Den mørke side af Samfundet er at vi er alt for homogene, at vi ikke har plads til andre end os selv. Men vi har brug for modsætninger til at gøde et stærkt samfund. En tredje mørke side er bagsiden af vores firsind, som gør os indifferente, hvilket betyder at ingen skal fortælle os, hvad vi skal gøre eller ikke gøre. Vi bliver ligeglade med alle andre end os selv. Det gør os samtidig bange for at blande os i andres liv for vi har lært, at vi ikke må blive fortalt, hvad vi skal gøre, hvorved vi naturligvis heller ikke kan fortælle folk, hvad de skal gøre.

Det er blevet cool igen at være social. Det er blevet cool at være uafhængig. Emilia Van Hauen fortæller om fire mennesketyper, som styrer Danmark i dag:

EGOPARTY – Om at gøre det allerbedst, som hende verdens bedste tennisstjerne. Men det er være lidt gammeldags.

GURUISM – personificeret ved Christian Stadihl

…Og de to nye, moderne værdier, som kommer til at overtage:

ADULTCOOL – Vi søger at omfavne ansvar. Både fra de unges vildskab men også fra vores erfaring.

CO-CREATION: Er fremtidens vigtigste livsform. (Jeg må her indskyde, at We Love People IKKE har hyret Emilia Van Hauen til at fortælle det til nationalt tv her i dag). Co-creatioan handler først og fremmest om at være sammen om at være kreative. Dette er nøglen til fremtiden. Vi skal leve livet for at ændre verden med vores kreativitet og drømme. Vil skal skabe evolution sammen og det er vores alles ansvar at finde frem til en måde, at ændre verden til det bedre på.

Netværk, netværk og atter netværk

Alle ejendomsmæglere ved, at ”Beliggenhed, Beliggenhed, Beliggenhed” er det eneste saliggørende og en af de meget store hemmeligheder ved Ted er drømmen om at møde de rigtige mennesker helt tæt på.

Stor var min glæde også efter at være blevet chokeret over det manglende Wifi til Tedx, (hvilket vel svarer til at fjerne T’et i Technologhy Entertainment Design) at møde Poul Skøtt, der gav mig koden til Pressens Wifi, hvorefter det nu er muligt at blogge fra TEDx Copenhagen og f.å afprøvet TED’s koncept på nærmeste hånd: Nemlig Netværk, Netværk, Netværk.

…Og så selvfølgelig høre en masse talere – 12 i alt – plus diverse entertainere, der på max 18 minutter fortæller noget, de aldrig før har fortalt folk.

Lad det være sagt med det samme. Jeg er fan af Ted, som Paven er fan af Skt. Peter, og jeg smed mit tv ud, da jeg opdage TED.com. Seriøst! Derfor er jeg også mødt op for at få en flig af Jesu kappe og meldte mig til TEDx, endnu inden jeg anede hvilke danskere, der skal tale i dag.

Kritikere af TED, som for det meste er akademiske kritikere siger, at det er alt for overfladisk kun at få 18 minutter til at fortælle sin dybeste indsigt om Teknologi eller Underholdning eller Design, men jeg har læst afhandlinger før og det synes som om, at man skal helt om til den bageste side af de digre værker for at finde en forkølet tese, samt den evige afslutningssentens om at ”Der mangler mere forskning på området”.

Vi er her i dag, for at blive visere og for at kon-ferere til konferencen. Vi skal høre noget, vi aldrig har hørt før. Grunden til det er, at vi skal udvide vores mentale båndbredde. Og du er inviteret til at følge med.

Marketing er blevet en kontaktsport

Verden er flydende, kaotisk, dynamisk og ganske ude af sync med den klassiske kommunikationsmodel, der handler om at opnå kontrol over modtagerens adfærd.

We Love People ved, at fremtidens kommunikationsmodeller af båret af energi. Og det er primært modtagerne, eller rettere brugerne, der tilfører energien. For de er begyndt at behandle kampagner og budskaber anderledes. De taler om dem, afkoder dem og leger med dem og bliver derved medskabere af virksomheders brands, budskaber og fortællinger. Hvordan agerer moderne marketing-mennesker i den virkelighed?

Det er blevet normalt at sige, at magten er flyttet fra virksomhederne til brugerne. We Love People ser magten tilflyde os alle, virksomheder, borgere og brugere, hvis vi forstår at gribe den – sammen. Det kræver blot, at vi forstår det paradigmeskift, vi befinder os midt i.

I sidste måned passerede facebook for første gang TV3s daglige mediedækning af danskerne, og unge under 25 foretrækker langt internettet over tv. De brugere, der vokser op lige nu, forventer, at deres fysiske virkelighed spejler den digitale, som de sømløst bevæger sig ind og ud af døgnet rundt. De vokser op med nettets sociale værdier og vil med deres adfærd langsomt men sikkert og forme den sociale kontekst uden for nettet. Her er et udpluk af nettets sociale værdier.

Demokrati. Nettet har demokratiseret viden, medier og muligheder. Resultatet er empowerment af borgere, brugere og patienter. På nettet konkurrerer alle ideer på lige fod. Din kundes er (mindst) lige så god som din!

Deltagelse. Det, du gør, er vigtigere end det, du er. Contribution vinder over credentials.

Troværdighed. Nettets sociale hierarkier er naturlige, ikke foreskrevne, og du skal gøre dig fortjent til en plads øverst i hierarkiet. Brugerne belønner troværdige argumenter, ægte ekspertise og uselvisk adfærd - en prestigefyldt titel er aldrig nok.

Fællesskab. Verden er blevet så kompleks, at ingen kan vide nok eller gøre nok alene. Kollektiv intelligens, social kapital og crowdsourcing er fremtidens værdiskabende mindset. Jo flere vi er, jo mere ved vi, og jo bedre lykkes vi.

Generøsitet. Nettet er bygget på gaver, gratis og open source. Den gængse valuta er ikke økonomisk, men social. Viden og indhold veksles til indflydelse og status.

Vetoret. Det er muligvis dit community, men det er brugerne, der styrer det. Og hvis budskaber og produkter er ude af sync med det, brugerne søger, benytter de deres vetoret.

We Love People synes, at moderne virksomheder skal indstille sig på, at de ikke længere taler til et marked, men indgår i et netværk. De er en del af spillet – det er ikke dem, der definerer det.

Netværk består af forpligtende relationer, hvor den enkelte giver, får og giver igen. Denne elementære udveksling holder os sammen som mennesker. Virksomheder, der tør operere i en netværkslogik, indgår i et forpligtende fællesskab med brugerne, og de skal give og tage på lige fod med dem.

We Love People anbefaler, at virksomhederne lytter til, hvem brugerne er, og hvad de søger. Og de skal turde blive en del af samtalen i stedet for at afbryde eller afvise den. Denne involveren og interageren på brugernes præmisser betyder, at marketingdisciplinen er blevet en kontaktsport. Vi skal ud i marken, ud på nettet. Vi skal turde reagere real time uden kontrolskabende korrektur- og godkendelsesrunder. Og vi skal finde modet til at komme ind i kampen.

Hvis marketing er en samtale, skal vi give brugerne noget at tale om – og nogen at tale med. Og vi skal gribe muligheden, når den opstår. Som IKEA gjorde det, da en 16-årig i september 2010 på facebook inviterede til gemmeleg i IKEA:

”Kom og få grinern på, mød op d. 24 Sep 16:30 til noget gemmeleg i IKEA – mød op for sjovs skyld! (KUN I UDSTILLINGEN – gem dig ikke på toiletterne)”

Det kan man da kalde en invitation til samtale. Så hvad gør en klog virksomhed? Kryber den i flyverskjul? Fordobler den antallet af vagter ved IKEA? Eller går den i dialog? Da invitationen havde 1.600 tilmeldte, meldte IKEA sig på selvsamme facebook profil med ordene:

”Hej alle! Vi har set, at I gerne vil komme og lege i vores varehus i morgen. I skal være så velkomne J, men vi vil bede jer om at tage hensyn til vores andre kunder – store som små! Vi ses i morgen! Mvh Michael, IKEA Gentofte”

Denne case er måske tidens smukkeste eksempel på return on involvement. Og på at kampagner kan forenes med commitment. For IKEA har vundet masser af priser for deres testet af hverdagen-reklamekoncept. Nu har de med sikkerhed også vundet hjerter og loyalitet på, at de faktisk ER det, de siger. Efter reklamefilmene Sunny-Beach-testen og Det-må-vi-gerne-hjemme-hos-mor-testen bestod IKEA med glans brugernes gemmelegs-test, da de legede med i varehuset i Gentofte.

”APPS!”… Prosit!

Martin Ferro-Thomsen (Issuu), Jeppe Munksnæs (TV2 Net), Kåre Carlsen (3Mobil) diskuterer strategier for apps. Er det levedygtigt eller en dille på linje med landgangsbrødet? Personligt var livet tomt og stillestående før jeg downloadede min første app (Facebook), men ved helt almindelige mennesker overhovedet, hvad en ”apps” er – og hvis de vidste det, ville de så storme mod nærmeste smartphoneforhandler? En video vist kunne tyde på, at folk på Strøget ikke helt er klar over, hvad vi taler om.

Der findes 800.000 mobil-applikationer i verden dag. Lidt under hver tiende Dansker har en smartphone (de mest populære er Googles Android og Apples Iphone)og kan derfor downloade en app. Personligt ved jeg, at både min kone og datter har en smartphone, men ikke downloader apps (Min datter fordi hun er sur over, at jeg ikke gav hende en Iphone – hun har downloadet 25 spil på min.) Jeppe Munksnæs forsøger desperat at piske noget der minder om en stemning op, mens de to andre paneldeltagere kun svarer direkte på tiltale og desværre ikke særlig interessant. Bum-bum-bum.

Jeg kunne godt tænke mig at lave en Nabo-hjælp applikation i stil med den telefonliste, der fandtes dengang, jeg var spejder tilbage i halvfjerdserne. Så kunne man lynhurtigt ringe til telefonkæden, hvis man manglede en traktor til at køre ens oppakning ned til spejderhytten. Hvorfor det? Jo, der er jo f.eks. mange teenagere ude på landet, som låner fars bil og kører til fest i hallen, mod på tro og love at være hjemme kl. 23. Men så bliver man jo drukket fuld og danser og pludselig er klokken 01 og der findes hverken taxaer eller busser i miles omkreds.

Hvad gør den gode teenager så? Kører hjem ad landevejen i fars bil. Og dræber eller bli’r dræbt. Kunne det ikke være flot, hvis man kunne melde sig til en liste, hvor man kunne råbe efter hjælp, hvis man sad stangstiv og ikke kunne komme hjem. En samme nabo-hjælp man kunne påkalde sig, hvis man var løbet tør for benzin eller ens kælder var fuld af vand eller barnet bløder og der er 25 minutter til næste ambulance. Hvorfor er det offentlige ikke på apps endnu? Var det nok for det offentlige at komme på nettet?

Men hvad er det, der sælger af apps? Er der en trend? Ja, det meste er spil. Leissuregames. Bare spørg min datter. Hun har kun downloadet spil på min Iphone. De dage er nok talte, hvor man kan opfinde Angry birds og leve af det resten af livet. Der bliver lavet 50 af dem om dagen. Man skal kigge på, hvornår de enkelte platforme peaker. Og være heldige naturligvis.

Don’t Believe the (media) Hype

Dont follow the hype. Follow the consumer. Medieanalytiker Peter Loell og sociolog Claus Andersen undersøger: Hvad er der gået galt med os mediefolks måde at forudsige fremtiden på?

I 2007 forudsagde deltagerne i New Media Days, at Freeway media vil vinde i konkurrencen over flest brugere. Det gjorde de ikke. Og hvorfor tager vi hele tiden fejl, når det kommer til at forudsige fremtidens medier. Google Wave, Ping, Joost, Google Tv og Altavista blev ikke, hvad deres fædre og mødre havde forudset. Hvorfor er vi så dårlige til at forudsige hvad der sker?

Vi er nok selv problemet. Sådan nogle som os. Os mediefolk. Vi kigger på et æg og maler fuglen, som vil komme ud af ægget. Vi er gode til at forstille os, hvad der vil ske. Engang. Men det er slet ikke sket endnu. Og det er kun os – frontløberne – der har set ægget. Lige så snart der sker noget fantastisk, giver vi det videre til de andre Os. Vi lytter og ser det samme. Vi er så enige sammen, at vi er virkelig dårlige til at forudsige hvad andre – som ikke er som os – gerne vil have. Engang.

Vi er mediealkymister, der lader os forblinde af teknologien. Vi fortæller det til folk, som ligner os. Og vi sidder alle sammen og kigger på udlandet. Og forstår at udlandet ved, hvad der sker lige om lidt. Udlandet er jo meget større end lille Danmark.

Twitter er kæmpestort, siger udlandet. Men kun 1,69% af danskerne bruger Twitter. Men det er kæmpestort i udlandet. Det er et fantastisk medie til at tage pulsen på mennesker, borgere og forbruger. Men det bli’r faktisk bare ikke brugt herhjemme. Nu kan du følge os på Twitter, siger det danske brand. Hvorfor skulle vi det? Spørger dem, der ikke ved, hvad Twitter er, og ikke har tænkt sig at bruge det, hvis de kendte det.

Det samme gælder Web-tv. Der er stadig ikke penge i Web-tv. Danmark er den absolutte bundrekord i verden, når det kommer til brug af Web-tv. Det er nok fordi vi har DR, som giver os lige præcis det, vi gerne vil ha’. Bare fordi det er stort udlandet er det ikke nødvendigvis stort herhjemme.

Derfor skal vi forstå brugerne. Det handler om brugerne. Brugerne er ikke os her til New Media Days. Brugerne er Kurt fra Thorøhuse og Røde Thomas nede i Brugsen i Hårby. We Love Brugerne. Det er ikke os, der er People. Det er brugerne der er People. Og skal vi have Peoplene til at bruge alle de nye medier, så skal vi forstå, hvad det er, de vil ha’. Det vil have noget tilbage. En konkurrence eller et godt tilbud. En bekræftelse på, at de eksisterer og bliver taget alvorligt. Et lille smil eller et spejl, hvor de kan grine af sig selv. Folkelighed! Hvis man ikke får noget for det, gider man ikke prøve de nye medier. Pointen er at vi skal kende vores brugere. Vores målgruppe. Vores medmennesker. The People. Og kunne man tilføje. Og elske dem!

Digital Holisme

Et panel bestående af en flok ikke nærmere præsenterede repræsentanter for projektet Pixel Jam, der har genereret ideer til crossmediaproduktion modereret af Jakob Høgel (New Danish Screen) diskuterer hvordan vi får en Crossmediabranche i Danmark.

Pixel Jam. Crossmedia/Transmedia er indhold lavet én gang, som kan bruges ud over alle platforme og er afhængig af de forskellige platforme. Det er dét, der gør de store større. Når en spillefilm bevæger sig ud over biograflærredet og dvd-hylden og kan leges, bruges, diskuteres, danses, synges på tværs af alle medier og platforme. Få det til at hænge sammen. Så man måske en dag står og leger med en film, som man ikke engang har set.

Kan vi gøre det lige så godt som dansk film i gode gamle dage. Kan vi gøre det lige så godt som dansk dokumentarfilm og lige så godt som danske spil gør det? Hvorfor er der ikke en branche for crossmedia/transmedia i Danmark?

Første taler har tænkt et læringsredskab om Historiske Dilemmaer for de tre ældste klassetrin. Alene pitchen! ”Et læringsredskab om Historiske Dilemmaer for de tre ældste klassetrin”. Måske har vi en del af forklaringen på, hvorfor vi ikke har en crossmediabranche i Danmark, da det er en meget akademisk direkte oversættelse af ordet ”Storytelling” = ”Historiefortælling” – måske skulle vi have en mere tilbundsgående diskussion om, hvad en historie egentlig er for en ting?

Hos We Love People ta’r vi udgangspunkt i historiefortælling som værende ”Somebody wants something badly but having difficulties getting there”, som vistnok er filmbranchens beskrivelse af, hvordan man skaber et drama. Derefter kan man ikke få en idé igennem We Love People’s fine si, med mindre man kan elevatorpitche den, dvs. Forklare hele ideen med historien den tid det tager at tage elevatoren fra stuen til anden sal. Og meget gerne kortere end 15 ord. Dernæst skal ideen kunne bevæge sig konceptuelt 360 grader ud over alle medier. Hvilket kort sagt vil sige, at den skal have en række parametre, som gør den egnet til at bevæge sig ud på alle platforme fra en Badge til et Computerspil; f.eks. unik visualitet, unik lyd, unik originalitet og så selvfølgelig en folkelighed, så selv en 10 årig dreng fra Jordløse vil elske den.

Pixel Jam går ud på at man indsender nogle idéer til Cross Media og så mødes i to dage og diskuterer dem, arbejder med dem og præsenterer dem over for et panel af finansiører, der ikke er forpligtet til at finansiere idéerne. Kan man det? Er det ikke Staten, der burde skabe en Crossmedia-skole, hvor f.eks. fallerede kunstnere og fortabte designere og andre stratenrøvere i tre år konkurrerede benhårdt med hinanden mod at få virkeliggjort vinderen af Danmarks bedste Crossmedia-idé for Statens penge? Det ville da rykke! Og så skulle Danmarks innovative mennesker ikke hutle sig rundt i livet på kontanthjælp, mens de diskuterede, hvem der er mest miskendt. Vi har et kulturministerium. Lad os bruge det til noget. Kunne man ved samme lejlighed ikke også lave en skole, hvor folk lærte at præsentere deres idéer og sælge dem, så man ikke falder i søvn? Vi skal lære at sælge os selv nu. Vi har ikke tid til at vente på at X-factor generationen vokser op og stjæler scenen.

Christian Fonnesbech fra Congin fortæller om alt, hvad han har lavet gennem tiden, og det er sgu imponerende. Kunne han ikke blive kulturminister? Hans pointe er at Transmedia ikke er én, men flere brancher, der er mangel på erfar grupper og det er nødvendigt at man kan samarbejde på tværs af brancher virksomheder og offentlige organisationer. Hørt.

Det er bedre at være ufuldstændig end upræcis

The Power of Flexible Content. Zach Brand fra NPR er Content nyhedsproducer etil 800 medieudbydere i USA fortæller om vigtigheden af at skabe content som kan udgives overalt på alle platforme og bruge platforme der kan gå ud på alle maskiner.

Det, de gør hos NPR er, at alle sidder sammen. Der er ingen afdelinger. Alle skal være med til at levere den samme historie ud over alle medier. De bruger også deres eget site til at udbrede al deres content, så de sikrer sig, at de er konsistente udover alle medier.

NPR startede som et CMS kontor. Nu er de et lækkert CMS bureau. Når deres kunder skal bruge Content går de ind på NPR’s site og shopper hvilke platforme de vil have historien på. NPR er altså både storytellers og content managers på én og samme tid. De går også meget op i, at deres content ser flot og appellerende ud. Derfor har de bygget easy-to-fill forms, så al deres content ser ens og godt ud. Pointen er at man ikke skal starte forfra hver eneste gang, folk har brug for content. Så man kan bruge tiden på at tale business med kunderne i stedet for at spilde tiden på at tale om, hvordan denne eller hin app fungerer.

NPR er meget anderledes end hvordan vi arbejder hos We Love People. Vi prøver altid at være originale og opfinde nye vinkler på verden. Derfor kan vores arbejde aldrig passes ind i kasser. Også interessant at manden taler meget om vigtigheden af godt content, men ikke nævner med et ord, hvad godt content er. Jeg er ret sikker på, at svaret ville være: Det alle gerne vil se. Zach Brand ser derfor (nok) content som varenumre og er ligeglade med om han sælger Had eller Kærlighed. Så længe mange gerne vil se det.

Jeg er sikker på at Zach og hans partnere er meget rige, men mens han på scenen fortæller om, hvor sindssvagt gode de er til at pumpe lækkert emballeret historier ud (6 milliarder om året), glæder jeg mig over ikke at ville lukke en kunde ind hos We Love People, som ikke har større mål i livet end at tjene penge. Jeg mener: Det er allerede bevist, at penge kun gør en lykkelig til et vist niveau. Der er grænser for hvor godt et glas vin kan smage og uanset hvor rig man er, bliver ens børns stadig syge og ens kone bliver sur engang i mellem.

Så Zach har bygget en pæn Content Manager. Gad vide hvad han skal lave, når han har solgt virksomheden for en trilliard. Forhåbentlig bliver han ikke deprimeret.