We Love Wonderland

We Love People har været på Art Copenhagen og se på kunst i dag. Måske er det fordi vi er ved at blive gamle, men vi husker det som om at det mondæne kunst plejede at være på gulvet og undergrunden på balkonen. Nu er der byttet om, så undergrunden er blevet mondæn på gulvet.

Først for på den fornemste plads midt i det hele mødte jeg Martin Asbæk, som vi skabte art spacet We Love Asbæk sammen med. Nu har han overtaget stafetten fra farmand med Martin Asbæk Gallery, mens We Love People er klar til at lave nye eksperimenterende løjer på kanten af virkeligheden med Wonderland Art Space.

Det er nemlig så uendelig vigtigt, at kaste nye tal og formler ind i virkeligheden, når der begynder at danne sig mønstre. Begyndende mønsterdannelse er tegn på stagnering og derfor må vi altid være rastløst på jagt efter udvikling. Udvikling er at ændre sig og forudsætningen for udvikling er åbenhed overfor begivenheder, der kan ændre os. We Love People er evig udvikling gennem bevidst indvikling.

Er der allerede gået 10 måneder?

Det føles som en uge siden, at We Love People omfavnede endnu flere mennesker i vores målsætning om at nå en tusindmand stor Army of Lovers. For tiden går som bekendt hurtigt i godt selskab.

Men når vi tæller dagene tilbage til den sidste blog i december sidste år og sammenligner datoen med de gulnede, krøllede blade for enden af udsigten, må vi nok se i øjnene at tiden flyver.

Hvad har vi så lært so far? For eksempel at empati åbner de bageste døre op i bevidstheden og åbner for nye indsigter. Det kan kort sagt betale sig at lytte endnu mere intenst, end vi nogensinde før har gjort og ikke skrue ørerne af og gå i arbejdsmode, når kompleksiteten i vores opgaver når helt derud, hvor selv et strøg af en støveklud kan ændre verden. Døre til nye verdener. Måske endda en ny fremtid.

Vi har også lært, at man ikke skal være bange for at sige nej til nye medlemmer i kærlighedsrockerklubben, hvis de håbefulde ikke passer ind i vores drøm om at skabe bæredygtig vækst. Selvom det kan være hulens svært, når man faldt i nysgerrigheden som spæd og ikke fik lært at sige nej til nye eventyr. Men nu er det gjort et par gange, og det har styrket os i vores tro på vores vision. Så vi siger ja til troen på at vores kunder kan ændre Danmark til det bedre og nej til dem, der bare tror, vores hjerte er ren stafage.

Vi er, hvad vi hedder. Mere end nogensinde.

We Love People 2.0

We Love People skal være endnu stærkere. Vi går sammen med WinWin og bliver til We Love People i en endnu stærkere udgave. Vi skal ende med at være tusindvis af mennesker, der udfordrer superkapitalismen med demokratisk kapitalisme. Vi vil gøre forbrugerne til borgere og målgrupper til publikum.

”Hva’ ska’ du vær’, når du bli’r død?”

”Hva’ ska’ du vær’, når du bli’r død?” er We Love People’s omformulering af ”Hva’ ska’ jeg lav’ når jeg bli’r død?” som Blæs B spø’r i Malk De Koijn’s ”Vi Tager Fuglen på Dig” fra 2002. Det er ikke så meget af forfængeligheds årsager, at det er relevant at spørge sig selv om, hvad ens eftermæle bliver. Underordnet er det personligt, når først lyset er slukket, men mens man er i levende live, kan du bruge spørgsmålet som et fyrtårn: ”Hva’ ska’ du vær’, når du bli’r død?” . Hvad vil du huskes for. Hvad siger din bedste ven for foden af din kiste? Du skal leve dit eftermæle hver dag. Du skal huske dig selv på, hvad dit eftermæle skal være, for at justere din kurs, så du havner i den rigtige retning hver dag. Og det er hverken en gættekonkurrence eller en ønskebrønd. Det er dit eftermæle. Det, du allermest ønsker dig, at du bliver husket for. Dine Kerneværdier. Hvis du var en virksomhed, ville du allerede vide, hvad din mission og vision er. Og disse er altid bygget på en blanding af Kerneværdier og ønskede værdier. Det du er bygget af, på og til. Du skal være loyal overfor dine Kerneværdier og åben over for ønskeværdier. Du skal ikke forsøge at flygte fra Kerneværdierne, for du vil bare risikere at komme ud af kurs og snart ikke længere kunne huske, hvem du er. Så er det, du begynder at lyve for først dig selv og senere resten af banden. Og til sidst er du bare forvirret og alle har en fornemmelse af, at du lyver. Brug lige to minutters tomrum på at overveje, hvad du vil huskes for. Og lev dem så ud.

TwoFace (fortsat)

Folket vil både redde kloden for overophedning og køre i Landrover. Folket forstår ikke bagsiden af magten. De forstår ikke engang, at de har magten. At man gør, som de siger. Lovgiverne skal beskytte borgerne mod at få for meget magt, på samme måde som selvtægt er forbudt, da alle naturligvis ønsker den ondeste tortur for dem, der skader ens kære. Men lovgiverne (måske på nær Pia) har ingen virkelige ambitioner på Danmark vegne og lader blot borgerne forvandle sig mere og mere til forbrugere ved at lytte til, hvad de ønsker at firhjulstrækkere og mindre global opvarmning. Demokratiet skal justere hvad vi vil enkeltvis og hvad vi vil som gruppe. Desværre opfatter lovgiverne individualisme in numbers som borgernes vilje. Men forbrugeren er altid uenig med borgeren. Borgeren og Forbrugeren er er i evig strid med sig selv.

Skal de normbrydende blive de normskabende?

Skal de normbrydende absolut blive de normskabende? Fandeme nej, ikke på vilkår. Naturligvis er man blevet for klog af skade og accepteret at revolutioner er smukke som fyrværkeri, men desværre også brænder lige så hurtigt ud og ligger stinkende svovlet i det sortsvedne græs. Naturligvis kan man gennemskue stort set det hele og kender gamet ud og ind. Men det skal kun bruges til at forfine sin empati til at høre – ikke alene alt det, der ikke bliver sagt, men også alt det, man slet ikke ved, at man ikke ved. Lynhurtig evolution skabes i tiltro til, at selv de allermest brændte børn i voksne jakkesæt kan vindes ved respekt og ved at forstå alt det, de ikke engang ved, at de siger.

Hvilken indflydelse har de mange valgmuligheder på et godt samfund?

Hvilken indflydelse har de mange valgmuligheder på et godt samfund? Monopol er som bekendt dårligt for forbrugerne, for virksomhederne tvinges hverken til at gøre produkterne bedre, billigere eller innovere nye fremragende revolutioner, der gør verden hurtigere og enklere. Uden valgmuligheder ville vi hverken have mobiltelefon eller pear-to-pear. men stadig synes plastic-ledninger var det nyeste nye. Men valgmulighederne er eksploderet i en aggressiv discount, hvor ingen med ønsket om at tjene sin første milliard, kan tillade sig den luksus at stile efter det gode, skønne og det sande. Accelerationen fortsætter mod noget, ingen af os i virkeligheden ønsker, da vi gerne ser at vores venner og familie bliver betalt for det arbejde de udfører og ikke fylder sig med billig junk. Billigere og bedre. Vi ser klimaet få det værre og værre, men ingen kan standse op, for vi vil gerne tale om at købe kvalitet til prisen, men gør det for størstedelens vedkommende ikke, når alt kommer til alt. Kan man lovgive sig til grænser for, hvor billigt noget må blive?