mandag den 30. maj 2011

Mai Spaize her eller ha med hjem?


Eller hvad Nokia, Otis og den Amerikanske Hær kunne have tilfælles med Myspace

”Myspace til salg!”. Det var ingen ryd-forsiden-historie, der blev afsløret, da diverse digitale medier den 28. april kunne uploade en kombineret nyheds- og salgsannonce til den for længst forladte sociale netværksside, der efterhånden har forvandlet sig til blot et uopdateret lager for håbefulde, ukendte musikere.

Forlad skuden.

Medierne vinklede nyheden som ”myspace ’billigt’ til salg” med en pris på 100 millioner dollars. Med omkring 100 millioner ditto brugere, betyder det en enkelt buck pr. menneske. Godt køb. Med småt nederst i kontrakten står der så, at sitet kæmper med frafaldende brugere. På kun to måneder har Myspace mistet ti millioner – og man kan forvente at flere falder fra, nu hvor alle vores venner er hoppet på andre togudgaver af sociale væresteder.

Warning.

Man kunne se det komme. I starten af året lagde Myspace den dalende tone an, ved at fyre halvdelen af de 1000 ansatte. De tilbageværende 500 blev sat til at forfine og udvikle hjemmesiden i et mere lækkert og brugervenligt design, der skulle passe bedre ind i de krævende rammer for det nye årtusind – og måske endda sælges.

Trods en dådyrøjet Kylie Minogue der pt. pryder forsiden samt ’trending subjects’ og ’celebrity news’, kan Myspace åbenbart bare ikke tiltrække brugerne mere. Der er brug for noget helt nyt, hvis ikke Myspace skal ende sine dage på den online kirkegården, hvor flere lovende og blomstrende websites er stedt til hvile.

”Myspace er allerede blevet købt!”

For 125 millioner dollars af entreprenante kinesere, der stadig ser en fremtid for sitet. Formentlig vil man tage den nuværende, optimerede struktur, og håbe at de sultne og frådende digitalforbrugere igen får ørene op for dette forslag på webmusik. Kinesisk musik. Der er i hvert fald mange ører og lydkvaliteten er bedre end de skrattende blikmegafoner ude på landet.

Men hvad nu hvis kineserne ikke have købt den?

Hvad-nu-hvis-leg:

1)Lady Gaga tog sin velsagtens pigbeklædte similipung frem og kastede den efter Myspace.

Hvis hun kunne samle sine over 15 milliarder fans og organisere dem.

Og gjorde, hvad hun gjorde allerbedst. Køre god stil.

Stefani Joanne Angelina Germanotta, som hendes borgelige navn er/engang var laver da udmærket musik, men det er hendes udfordrende stil (indbefattende alt fra kødkjoler til ekstreme musikvideoer i milliardklassen) der har gjort hende til Lady Gaga.

Ja, hvad skulle hun så?

Frøken Gaga skulle hive sit kæmpehold af stylister og kreative kumpaner ind, og tilbyde nye bands en gennemført bandidentitet. Styling, mod og nytænkning. Ikke ensretning men signifikans, også for forbrugerne af siden, der hver dag bliver bombarderet med nye musikere og videoer.

Relevans, target user-selektering og garanteret effekt.

Pengemaskine? Nåja, nu BLEV der jo også sagt Lady Gaga…

Eller hvad nu hvis:

2)Den Amerikanske Hær (der nok vil og kan fortsætte med en uudtømmelig pengesæk længe endnu) faldt for musik-sitet.

Krige ville aldrig blive det samme igen. En ny æra af krigsførsel ville vokse frem. Hård, mekanisk taktgang i uendelige rækker ville blive afløst af Soulja Boy-dans (youtube den selv, også ganske catchy melodi) og sing-alongs til Justin Timberlake.

Ørehængende slagsange, der kun som det nationale mantra ”vi er røde, vi er hvide” har samlet folket, og vis lige sangskrivere nu prøver at opnå hver gang vi spiller syd for Køge.

3)Nokia Mobile

Connecting People – og musiksmag over hele verden. Tråde går ud fra websitet til mobilen til websitet igen. Få en Nokiatelefon, og få ubegrænset forbrug af alverdens musik og form din helt egen ringetone.

4)Ray Ban

Visuelt funderet fra top og bund. Både hvad angår formålet – at beskytte og indramme dine kønne, blå øjne – og så at få dem til at klæde dig samtidig. Også med en Möet i hånden kl. 01 på natklubben.

Det åbner op for nogle spændende samarbejder – og ikke kun med Nik&Jay.

Måske kunne man lade en helt ny musikgenre blomstre op. Laidback Rayban.

”Perfekt til solskin”.

Ray Ban kunne styrke sin position som den øjenåbnende tænker og fornyer, der støttede visuel identitet. Måske kunne man sætte sine egne solbriller på musikvideostjernerne. Briller skaber folk. Og du er i en musikvideo. Hvor er du flot.

3)Tysk Komarciaaal

Myspace kunne være et oplagt skatkammer og stor ressource for dårlige, tyske reklamefilm. Koryfæer, bevares, men både Werthers [ægte], Toffifee, Kinder Milchsnitte og så videre ad den endeløse, flersporede vej,vi kalder reklame, kunne måske have brug for en lille opdatering. Myspace kunne vise dem, at man faktisk kan komme ganske langt selv uden at filme glade, balancerede husmødre i gyldent medlys.

4)Rap Star Time

Ludacris tager over. Ludacris er en amerikanske rapper, der” loooves women so much, he even haaaas one”.

For måske er problemet, at Myspace favner for vidt? Det er der mange sites, der kan efterhånden. Og pludselig har vi også en masse blogs at forholde os til – med den allernyeste musik, med inspiration og med tips og holdninger.

Ludacris kunne gå heeeelt ned med musikken og forme Myspace op af både det eksisterende og det helt nye. Gøre Myspace til en nicheside for rapmusikken. Skabe debatter – skabe sammenhold i mellem brugerne – skabe sponsorater og gode råd. Ludacris er eksemplet. Mulighederne er mange – og behøver ikkun indbefatte rap.

5)Otis

Ordet elevatormusik får en HELT ny betydning, når elevatorfirmaet Otis tager Myspace! Ikke flere, bedrøvelige ture op til mødet på 7. sal. Nu bliver det en fest at rejse op og ned mellem etagerne, og der bliver noget at snakke om i musikken, i stedet for blot at være underlægning til den pinlige tavshed.

6)”Du er nu nummer 21 i køen”

Hér kunne musikken falde på det tøreste sted: telefonkøer! Tænk hvis SKAT, Jobcenter Køge eller Krifa gav dig iørefaldende, lækker rockmusik i røret. Tænk hvis du selv kunne vælge ved at trykke 2!

Tænk hvis man faktisk glædede sig til at ringe til SKAT..!

Made in China

Måske bliver Myspace til MaiSpace og dét inklusiv en stor plan om at overtage hele verden med kinesisk musik og dansende drager. Med solid, bundfæstet tradition for ensretning og med tydelig begejstring og beherskning af nye medier, både de sociale og asociale, ville det være en genistreg at få samtlige kinesiske borgere over på Myspace. 1 milliard brugere der med the power of numbers slår facebook med længder, og på ny vil få alle til at vende ikke alene blikket men ørerne østpå. Maispaice, den lille røde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar