We Love People 2.0

We Love People skal være endnu stærkere. Vi går sammen med WinWin og bliver til We Love People i en endnu stærkere udgave. Vi skal ende med at være tusindvis af mennesker, der udfordrer superkapitalismen med demokratisk kapitalisme. Vi vil gøre forbrugerne til borgere og målgrupper til publikum.

”Hva’ ska’ du vær’, når du bli’r død?”

”Hva’ ska’ du vær’, når du bli’r død?” er We Love People’s omformulering af ”Hva’ ska’ jeg lav’ når jeg bli’r død?” som Blæs B spø’r i Malk De Koijn’s ”Vi Tager Fuglen på Dig” fra 2002. Det er ikke så meget af forfængeligheds årsager, at det er relevant at spørge sig selv om, hvad ens eftermæle bliver. Underordnet er det personligt, når først lyset er slukket, men mens man er i levende live, kan du bruge spørgsmålet som et fyrtårn: ”Hva’ ska’ du vær’, når du bli’r død?” . Hvad vil du huskes for. Hvad siger din bedste ven for foden af din kiste? Du skal leve dit eftermæle hver dag. Du skal huske dig selv på, hvad dit eftermæle skal være, for at justere din kurs, så du havner i den rigtige retning hver dag. Og det er hverken en gættekonkurrence eller en ønskebrønd. Det er dit eftermæle. Det, du allermest ønsker dig, at du bliver husket for. Dine Kerneværdier. Hvis du var en virksomhed, ville du allerede vide, hvad din mission og vision er. Og disse er altid bygget på en blanding af Kerneværdier og ønskede værdier. Det du er bygget af, på og til. Du skal være loyal overfor dine Kerneværdier og åben over for ønskeværdier. Du skal ikke forsøge at flygte fra Kerneværdierne, for du vil bare risikere at komme ud af kurs og snart ikke længere kunne huske, hvem du er. Så er det, du begynder at lyve for først dig selv og senere resten af banden. Og til sidst er du bare forvirret og alle har en fornemmelse af, at du lyver. Brug lige to minutters tomrum på at overveje, hvad du vil huskes for. Og lev dem så ud.

TwoFace (fortsat)

Folket vil både redde kloden for overophedning og køre i Landrover. Folket forstår ikke bagsiden af magten. De forstår ikke engang, at de har magten. At man gør, som de siger. Lovgiverne skal beskytte borgerne mod at få for meget magt, på samme måde som selvtægt er forbudt, da alle naturligvis ønsker den ondeste tortur for dem, der skader ens kære. Men lovgiverne (måske på nær Pia) har ingen virkelige ambitioner på Danmark vegne og lader blot borgerne forvandle sig mere og mere til forbrugere ved at lytte til, hvad de ønsker at firhjulstrækkere og mindre global opvarmning. Demokratiet skal justere hvad vi vil enkeltvis og hvad vi vil som gruppe. Desværre opfatter lovgiverne individualisme in numbers som borgernes vilje. Men forbrugeren er altid uenig med borgeren. Borgeren og Forbrugeren er er i evig strid med sig selv.

Skal de normbrydende blive de normskabende?

Skal de normbrydende absolut blive de normskabende? Fandeme nej, ikke på vilkår. Naturligvis er man blevet for klog af skade og accepteret at revolutioner er smukke som fyrværkeri, men desværre også brænder lige så hurtigt ud og ligger stinkende svovlet i det sortsvedne græs. Naturligvis kan man gennemskue stort set det hele og kender gamet ud og ind. Men det skal kun bruges til at forfine sin empati til at høre – ikke alene alt det, der ikke bliver sagt, men også alt det, man slet ikke ved, at man ikke ved. Lynhurtig evolution skabes i tiltro til, at selv de allermest brændte børn i voksne jakkesæt kan vindes ved respekt og ved at forstå alt det, de ikke engang ved, at de siger.

Hvilken indflydelse har de mange valgmuligheder på et godt samfund?

Hvilken indflydelse har de mange valgmuligheder på et godt samfund? Monopol er som bekendt dårligt for forbrugerne, for virksomhederne tvinges hverken til at gøre produkterne bedre, billigere eller innovere nye fremragende revolutioner, der gør verden hurtigere og enklere. Uden valgmuligheder ville vi hverken have mobiltelefon eller pear-to-pear. men stadig synes plastic-ledninger var det nyeste nye. Men valgmulighederne er eksploderet i en aggressiv discount, hvor ingen med ønsket om at tjene sin første milliard, kan tillade sig den luksus at stile efter det gode, skønne og det sande. Accelerationen fortsætter mod noget, ingen af os i virkeligheden ønsker, da vi gerne ser at vores venner og familie bliver betalt for det arbejde de udfører og ikke fylder sig med billig junk. Billigere og bedre. Vi ser klimaet få det værre og værre, men ingen kan standse op, for vi vil gerne tale om at købe kvalitet til prisen, men gør det for størstedelens vedkommende ikke, når alt kommer til alt. Kan man lovgive sig til grænser for, hvor billigt noget må blive?

TwoFace forbrugerne

We Love People vil gerne have byen fuld af små hyggelige specialbutikker, hvor vi køber smagfuldt og økologisk. Ikke mindst også fordi det er hyggeligt at kigge på de små fine forretninger, når man hygger forbi i evig solskin i evige weekender. Men We Love People kan ikke forhindre butikkerne i at lukke, fordi danskerne vil holde verdensrekorden (i færrest brugte penge til mad) på danske hænder og dem der køber billigst ind og sælger igen til næsten ingen penge er heltene i vores forbrugersamfund. Hvor ville ville vi gerne være borgere blandt borgere, men vi er forbrugere blandt forbrugere. Vi samler på kapitalister med samfundssind, men ser dem krympe sig, mens aggressive konkurrenter med fuld ret gør det billigere og bedre uden skelen til konsekvenserne for fremtidens samfund. Vi forstår godt at folk vil have flæskesteg til fyrre kroner, når friværdien er væk, men vi forstår ikke, at de ikke fatter, at så bliver det svært at være svindedreng i Danmark. Vi vil gerne gøre målgruppen til publikum, der ved at de betragter et blændværk og rationelt vurderer i hvad og hvor længe, de vil deltage i showet.

Nulstil alt

Bedst ville det være at nulstille sit publikum, men med den stadig større hastighed verden bevæger sig med, føles det absurd alene at tænke tanken. Alligevel går folk stadigvæk i biografen eller i teatret og nulstiller sig til oplevelsen. Man kan lave rigtig meget teater for den samme pris som en reklamefilm. Måske en erkendelsesforestilling om en virksomhed, som folk har fået et andet forhold til. Jeg tænker naturligvis på bankerne i al almindelighed og Banken i særdeleshed. ”Hvad der er godt for Danmark, er godt for Banken”, yndede de at sige. Hvad er da godt for Danmark, kunne vi ønske os svar på.

Kortslutning i hjernen

Kreativitet er en kortslutning i hjernen, når denne ikke kan løse en problemstilling med de forhåndenværende søm. For at blive i søm-analogien kan hjernen, hvis denne ikke kan finde en hammer, gribe til en sko og slå sømmet i. Jo mere umulige opgaver des bedre – og derfor oplever vi også ofte hos We Love People, at virksomheder, der har prøvet alt med forhåndenværende midler, kommer forbi med et søm for at be’ om en sko.

Verden er større end reklamer

Mediet er en del af reklamen. Man kan ikke indrykke en film på tv uden at være en del af tv. Man er både en del af den foregående reklame og den næste i rækken. Man er en del af blokken uden mulighed for at styre, hvad der spiller ind. Hvis den foregående reklame gjorde publikum ked af det, bli’r det en del af de kommende 30 sekunder. Hvis den foregående reklame var genialt og seværdig, spiller det ind på de kommende 30 sekunder. Det kan man ikke gøre noget ved, men det er der heller ikke ret mange annoncører, der tænker over. De ser deres film tre gange i rap hos produktionsselskabet og dét ser jo flot ud alt sammen. Annoncører forstår ikke, at verden er større end deres egen. At verden foregår udefra og ind – ikke omvendt. Hvis annoncørerne til fulde forstod, hvor tilfældigt deres penge bliver brugt på tv – og at de ikke har nogen mulighed for at styre det (med mindre de køber hele blokken) ville der ikke være tv-annoncering. Bedst er det at skabe sine egne medier – der er nok færre, der ser dem, men de, der er tilstede, kan man gøre til stampublikum.

Opskriften på kommerciel succes

Der er ingen, der ønsker at komme et nyt sted hen, med mindre de er helt sikre på, at alle andre følger med derhen om et øjeblik. Det handler derfor ikke om virkelig fornyelse eller virkelig nytænkning, da det vil skræmme folk som uforståelig mumlen og fremmedsprog. Det handler om at forudse, hvor folk er på vej hen og sætte sig i spidsen for det. We Love People er avant garden.

Vi er krop

Vi behandler kun vores kroppe teoretisk i det offentlige rum. Som oftest når vi spejler os i en vinduesrude. Sjældnere må vi zigzagge mellem vandpytter eller springe for livet, når en aggressiv buschauffør kører banzai gennem byen. Det eneste produkt der er blevet end del af kroppens funktion er mobiltelefonen. Vibratoren er altid til stede – også når den ikke vibrerer. Vi tager os til hjertet eller hører fantomlyd af ikke-indkommende opkald. Hvordan kan briller og sko hjælpe os med at komme i bedre kontakt med vores kroppe og motoriske udviklingspotentiale? Hvorfor er det så få med hovedtelefoner på, der danser? Vi tror, vi har en krop, men vi er en krop. Vi har bare slet ikke udnyttet potentialet. We Love People tænker meget med kroppen.

Think Different Different.

Hvis ingen havde noget at skjule, ville reklame ikke være en mulighed. Vi skjuler det vi mangler, for ”det eneste vi har til fælles er vores forskellighed”. Begæret efter mere (eller fuldendelsen) bunder i ikke at være sig selv nok. Forbrug bunder i en søgen efter den mening med livet, der kun anes i flygtige glimt. Det forbrugsfrie og dermed vækstneutrale samfund kræver en åndelighed, som den vestlige verden næppe er moden til mere. Det er ligesom med børn og sukker; har hjernen først smagt alt det søde, er der ingen der vil have bønner. Derfor vil TV altid vinde over Taleban.

Det påtvungne Nu

Imellem erfaringen og forventningen rammer det NU, som er dér, hvor We Love People's arbejde bliver set af publikum. Vi holder derfor af i fokusgrupper at bede moderatoren spørge ind til respondenternes bekymringer og håb for fremtiden. Hver gang er moderatoren bange for at bevæge sig ind på psykoanalysens felt og få en gruppe af mennesker, der krænger deres sjæle ud. Det gør folk nu ikke. For deres NU er et sjældent NU, hvor de får et gavekort for at fortælle noget, de mener, hvilket sætter dem i en professionel rolle, hvor menneskelighed og naturlighed er afløst af alvorlighed grænsende til det professionelle. Når de har kortlagt deres erfaring og forventning taler de om produktet. Mange fokusgrupper små, gi’r en stor å – og nogle gang et åh!

Hvad skjuler du?

Hvis ingen havde noget at skjule, ville reklame ikke være en mulighed. Vi skjuler det vi mangler, for ”det eneste vi har til fælles er vores forskellighed”. Begæret efter mere (eller fuldendelsen) bunder i ikke at være sig selv nok. Forbrug bunder i en søgen efter den mening med livet, der kun anes i flygtige glimt. Det forbrugsfrie og dermed vækstneutrale samfund kræver en åndelighed, som den vestlige verden næppe er moden til mere. Det er ligesom med børn og sukker; har hjernen først smagt alt det søde, er der ingen der vil have bønner. Derfor vil We Love People altid vinde over Taliban.

Hvad skjuler du?

Hvis ingen havde noget at skjule, ville reklame ikke være en mulighed. Vi skjuler det vi mangler, for ”det eneste vi har til fælles er vores forskellighed”. Begæret efter mere (eller fuldendelsen) bunder i ikke at være sig selv nok. Forbrug bunder i en søgen efter den mening med livet, der kun anes i flygtige glimt. Det forbrugsfrie og dermed vækstneutrale samfund kræver en åndelighed, som den vestlige verden næppe er moden til mere. Det er ligesom med børn og sukker; har hjernen først smagt alt det søde, er der ingen der vil have bønner. Derfor vil We Love People altid vinde over Taliban.

I Feel Love

Hjernen bliver bedre og bedre til at udtrykke en følelse, jo flere gange den oplever den samme følelse. Erindringen er påvirket af vores følelser og følelser påvirker vores oplevelser. Alligevel er alle hurtige til at understrege, at de i hvert fald er rationelle mennesker, der i hvert fald ikke lader sig påvirke af følelser. Ikke uden at have styr over følelserne. Men det er usandt. Det er følelserne, der påvirker oplevelsen. Hvis du er trist, ser du det grå. Hvis du er glad, er himlen mere blå og fuglene synger. Man er altså rationel gennem en følelse (!) og jo mere man er (først) sur og (dernæst) rationel, vil verden forekomme mere og mere sur, hvorefter hjernen lærer at udtrykke denne følelse dygtigere og dygtigere. We Love Peoples arbejde er at skabe en positiv følelse at være rationel i. Som når indtagelse af alkohol gør kvinder smukkere. Vi er vin!

Vi er hvad vi hedder

Vi hedder We Love People, fordi det er, hvad vi gør. Vi forstår, vi lytter, vi er empatiske. Vi opløser vores åbenlyse tvivl til lutter øren. I Habermas’ ånd holder vi os konfliktfrie. I 80erne blev det, vi gør kaldt attituderelativisme. We is the New Me. Hvis vi en sjælden gang mødes af gentagne stød af misbilligelse og mistænksomhed, messer vi vores mantra: ”We Love People, We Love People...” – vi er parat til at elske folk til døde – eller ind i næste reinkarnation, hvis man tror på den slags! For vi tror på at kærligheden er stærkere end vreden. Vi har i tidernes løs oplevet for mange såkaldte samarbejder mellem reklamebureau og annoncør være rene magtkampe, hvor alle hader hinanden med et menneskeligt ansigt. Vi elsker vores kunder. Vi vil være deres bedste venner. Vi siger, hvad vi mener og vi har intet at skjule. Tværtimod! Vi siger direkte, hvad vi mener – og undskylder straks, hvis vi var for ærlige. We Love People, for det er det, vi er bedst til.

Kopier os, som vi kopierer jer

Vi er tilbage i topform! Da Stenbæk og Skytte var på Courage tilbage i starten af halvfemserne, oplevede vi først Hornsleth lade sig voldsomt inspirere af vores RemRem kampagne til at skabe fourore i det offentlige rum. Ja, vi fik ligefrem skæld ud af ham, fordi han var misundelig på at reklamen kunne provokere langt bedre end kunsten. Året efter kopierede Marco Evaristti vores kampagne for kulturmagasinet blend, hvor vi havde placeret en guldfisk i en blender.

Her til morgen modtager vi så en mail fra rappens smukkeste Joker – Jesper Dahl – at nu har kunstneren Bill Bach malet et frame fra vores Jokeren musikvideo ”Gå Væk” - og sat det til salg! (vi får altså så snart svar på det evige sprøgsmål om reklame sælger). Samtidig har en eller andet skør kegle med ubehjælpelig graffiti skrevet ”We Love People” med hjerte og det hele i kæmpebogstaver foran CultureBox.

Det er frigørende at se sit produkt fra byens, gadens eller installationens perspektiv. Traditionelle medier er efterhånden blevet det rene zoo, hvor produkter opfører de samme tricks og kunstner, som altid. Det handler om at kunne se sit produkt fra en anden persons perspektiv – skabe engagement, der understreger forståelse for dermed at skabe følelsesmæssigt empati.

Hvem tænker kreativt?

I det traditionelle samarbejde mellem art director og tekstforfatter stræbes i fællesskab mod det samme mål: På den simplest tænkelige måde at illustrere et produkts fordel. I We Love People stræber vi efter forskellige mål og skaber dermed altid som resultat hybrider, bastarder og high koncepts. Dybest set er Stenbæk musikproducer og Skytte er digter.

Kommentar til kapitlet ”Hvem tænker kreativt?” side 12

Reklamer kan ikke plage

Til forskel fra børn, kan reklame ikke plage. Til forskel fra hunde, kan reklame ikke tigge ved bordet. Til forskel fra despoter, kan reklame ikke udstikke ordrer eller udsende tæskehold. Reklame kan godt tænkt og produceret nøjagtig det samme som kærlighedssangen under balkonen: Få den attråede til at for et øjeblik at føle sig elsket, respekteret og ikke mindst... Bemærket. At kærligheden så ikke holder længe efter at indkøbsvognen er kørt ud af kirken er bare ærgerligt. Omvendt vil jeg til hver en tid tage en kugle for Adidas, Mac, Posca og Technics. Det koster penge, men husk at penge er det eneste statsgodkendte alternativ til kærlighed.

I’m not a Target Group

Ordet Målgruppe leder tankerne hen på en passiv person, som udelukkende passer ind i en forudbestemt ligning. Denne rolle er stærkt begrænsende og i øvrigt fjernt fra virkeligheden. T-shirten ”I’m not a target group” aflivede i virkeligehden målgruppen. Med ordet Publikum afkræves vi en langt mere involverende og respekterende rolle i skabelsen af formidlingen. Ved at betragte Målgruppen som Publikum understreger We Lov People, at perception er en aktivitet.

Til alle os, der har haft P-fag

På spørgsmålet ”om reklamer virker” må vi altid referere til vores erfaring og track-record – for i bund og grund kan vi naturligvis ikke vide det. Stor er glæden derfor også, når We Love People får lov til at præsentere vores arbejde internt i virksomhedernes organisationer – gerne på skitseniveau før den endelige produktion. Er vi i stand til at begejstre internt – hvilket vi som oftest er – kan vi også meget lettere forudse udfaldet af oplevelsen og inddrage virksomheden implicit i selve færdiggørelsen.

Ingen oplever for første gang

Oplevelsen består ikke kun af det, publikum ser. I vores arbejde på We Love People forsøger vi altid at inddrage den viden, erindring og forventning, som publikum naturligvis bringer med sig til oplevelsen. Ingen oplever for første gang. Oplevelsen vil altid være delt mellem udtrykket, afsenderen og modtageren. Og da vi kun sjældent kan se publikum i øjnene og komme-ud-over-scene-kanten på samme måde som en live-performer og som oftest også på grund af langvarig produktion er tidsforskudt helt op til et halvt år, må vi konstant fremskrive det kommende nu og på den måde være lidt længere fremme end vi selv helt kan overskue.

We Love You and You and You

Uanset størrelse af massemedia spiller den individuelle sansning en stor rolle i We Love Peoples arbejde. Uanset hvor præcis en målgruppe kan beskrives i demografi er øjenkontakten med individet det vigtigste pejlemærke. Det er ikke massepåvirkning som i ”en million fluer kan ikke tage fejl”, men snarere at huske publikum på, hvad de har glemt, de husker. Forførelsen sker mellem to mennesker – også selvom der er tusindvis af dem.

Friheden er under afvikling

Friheden er under afvikling. Når man skal acceptere kameraovervågning og statens ret til telefonaflytning er frihedens pris mindre frihed. Helt ærligt: Hvor stor er risikoen for at en lyshåret familie med to børn sprænger et fly i luften? Alligevel skal bamsen gennemlyses og ståltråden i barnets legetøj konfiskeres. For vi kan jo ikke gøre forskel på folk og genindføre åbenlyse raceregler. Men de er der. Også på det personlige plan. Pulsmålere og skridttællere er selvovervågning. Rygere kan ikke forsikres på lige fod med andre og hvis du siger sandheden direkte til folk, er du ikke høflig og bør skyndsomt undskylde og tilpasse dig frihedens grundregler i en omskrevet version af Jesu ord: Vær mod andre, som andre vil ha’ du skal være mod dem. Den eneste du må kritisere, er dig selv. Vi holder skarpt øje med om modreaktionen skulle indfinde sig i We Love Peoples levetid. Vi skal være de første til at annektere den og putte den på flasker.

Kommentar til kapitlet ”I’m only happy when I’m happy” side 14

Den Moderne Havfrue

Den lille havfrue har i næsten hundrede år siddet på Langelinie og ventet på sin mand, der forførte hende og efterlod hende for aldrig igen at vende tilbage. På samme måde sidder Karen på YouTube og venter på sin udenlandske turist, der forførte hende og efterlod hende - nu med deres søn på skødet. Det er godt nok løgn, men der findes på den anden side heller ikke havfruer i virkeligheden. Alligevel valfarter turister til Danmark for at se den lille nøgne, naive sild. Og gå på jagt efter hendes søstre om natten på Nyhavn.

Der findes ingen sandheder. Men der findes indsigter. Indsigten om udenlandske mandlige turister er, at Danmark har de smukkeste blondiner. Og de er gode til at have det skægt. De er frisindede, rapkæftede, kælne og må gerne være længe ude om natten. Og skulle det gå så galt, at de går hen og bliver gravide, passer det danske samfund godt på sine danske piger.

Da H.C. Andersens historie om havfruen vandrede rundt blandt bønderne for et par århundreder siden, var den lige så troværdig, som da Orson Welles spredte panik med ”Klodernes Kamp” på radioen i 30erne og som da VisitDenmark snørrede Ekstra Bladet med Danish Mother på YouTube i sidste uge.

Forskellen er bare, at Danish Mother er reklame og ikke kunst. Kunst må gerne bryde grænser, men har svært ved det, fordi kunst skal bryde grænser og forventningerne derfor sjældent kan indfries. Reklame derimod må ikke bryde grænser, men skal holdes i stram line og helst bare være dum og tale ned til folk. Så ved vi nemlig, hvor vi har den.

Danish Mother er en intelligent indsigt om det danske frisind, der forsvinder dag for dag. Den er også på kanten til at være kunst, da den bryder et tabu om turisters syn på Danmark, der også var de første til at frigive pornoen. Kampagnen er så desværre ikke intelligent eksekveret. Faktisk er det temmelig dårlig story telling. Og det er synd. Havde den være eksekveret med hjertet på rette sted og tænkt helt igennem, ville det have været et mesterværk – og ville heller ikke være blevet afsløret så tidligt.

Historien om det danske frisind er en historie meget vigtigere end alle de andre aktuelle internationale markedsføringer af Danmark; så som at gøre grin med usikre religioner, gå i ulovlig krig og storme kirker. Den Moderne Havfrue er ikke løgn – hun skal bare formgives bedre!


(På side 95 i "We Love People - en bog om kærlighed" kan du læse om vores bud på et Alternate Reality Game - har du ikke bogen endnu kan du købe den for 149,95 hos idsu@welovepeople.dk)

Fra timepris til livspris

På trods af talrige teoretiske overvejelser arbejder We Love People grundlæggende intuitivt. Dog skal det understreges at We Love People med intuition mener; ”summen af erfaringer”. Når vi således ikke er bange for at komme på øjeblikkelige løsninger på problemstillinger i stedet for at postulere ugers arbejde i fordybelsens blå rum, er det fordi vi konstant intuitivt arbejder med to gange tyve års erfaring med kommunikation. Man betaler således faktisk ikke timepris, men livspris for We Love People’s idéer.

Kommerciel vs Politisk Populisme

Interessant er det at betragte den overordnet set politisk korrekte reklame være langt mere åben over for minoriteter end den politiske magt. Der er i bund og grund tale om to forskellige måder at drive populisme på: Den kommercielle, som søger markeder uanset størrelsen og dermed er parat til at bøje og strække sig langt for at tjene penge – modsat det demokratiske system, som blot vil have flertal og derfor ikke interesserer sig for resten af befolkningen.

Kan du se dig selv forbruge?

Der er sket en glidning fra at leve sig ind i en reklame og sluge den råt, til at betragte sig selv se reklamen og forstå – ikke alene, hvad den vil, men hvordan den er opbygget; både på det psykologiske og det helt konkrete plan. Enhver reklame må således både fungere som en historie med en start, midte og slutning, samtidig med at den titulerer respekten for at seeren ser sig selv se. Beskueren skal betragtes både som publikum og hovedperson.

Forbyd reklame!

Med over tyve års erfaring i reklamebranchen drømmer We Love People nogle gange om at reklame blev forbudt ved lov. Hvilken sport ville det ikke være at snige kommercielle budskaber ind alle vegne i en sådan verden. I gamle dage fik vi vores kampagner vist i tv-avisen søndag aften, fordi vi vidste at de ikke modtog så meget materiale dén dag. Med stadig færre ressourcer til at producere journalistisk materiale endsige kontrollere rigtigheden af journalistiske historier, åbnes gamet for at snyde sjove løgnehistorier ind i sendefladen. Men det er naturligvis nemmere at skrive en check til et mediebureau.

Skal logoer forbydes?

Det er problematisk, at forholdet mellem reklame, medie og samfund så sjældent diskuteres. For eksempel understreges gennemskueligheden af jingler før og efter et reklameindslag og tydelige mærkninger med "inserat", hvis en annonce forekommer redaktionel. Men i virkeligheden personificerer borgerne sig langt mere med de produkter, som medierne og samfundet forsøger at beskytte dem imod - og medierne og samfundet kommer dermed til at fremstå som knægtere af ytringsfriheden. We Love People ved godt, at "knægtelse af ytringsfriheden" er taget af Dansk Folkeparti sammen med Dannebrog, men når nu forbrugerne gerne vil være forbrugere, kan vi så tvinge dem til at være borgere? Ultimativt burde samfundet forbyde logoer.

Cigaretten: The Torch of Freedom!

Reklame forsøger at skjule sine motiver. Et fantastisk eksempel er, da Edward Bernays i starten af nittenhundredetallet lancerede cigaretter for amerikanske kvinder som ”The Torch of Freedom” – og for første gang ikke alene gjorde cigaretrygning comme il faut for kvinder men cementerede cigaretten som et symbol på frihed (selvom den jo faktisk er det modsatte). I We Love People vender vi bøtten og hylder motiverne uden skamfølelse. Vi tror på, at ærlighed varer længst.

Kærlighed eller døden!

En gammel ven kommenterede forleden på Facebook, at han regnede med at We Love People - et reklamebureau baseret på kærlighed - måtte være et kunstprojekt. Da han netop havde set os i fjernsynet og læst at vi udkom med en bog, var han overbevist om, at vi var et kunstprojekt, der stod lige foran at blive afsløret!

Med hvad er Kærlighed andet end altings drivkraft? Kærlighed er dét, der binder os sammen hvad enten det er som formering, venskab eller troen på en gud. Alligevel er der noget gammeldags og outdatet over at blive forelsket og falde i kærlighed, som det hedder på engelsk. Som om man ikke har styr på sig selv og sine fremtidsplaner. Som om man ikke har planlagt alt til mindste detalje. Men det er jo netop, når man bli’r blind af kærlighed, at man ser alting meget klarere og tydeligere. Det modsatte af kærlighed er mørke. Hvis We Love People er et kunstprojekt, er det et Livs-kunstprojekt.

Samfundet formoder jeg

We forsker i dialog med samfundet. Interessant er det efter mere end tyve års virke i reklamebranchen at erkende, hvordan virksomheder ikke i tilstrækkelig grad sætter spørgsmålstegn ved dem selv som institution. Til vores store glæde finder virksomheder ro i vores frirum, fordi de trygt kan betragte deres virksomhed udefra. Derfor er det ikke usædvanligt at få hemmeligt besøg af en stor virksomhed en halv dag, hvorefter de går hjem til deres reklamebureauer og be’r dem om at betragte verden udefra-og-ind.

KOM OG FÅ BOGEN I DAG PÅ WE LOVE PEOPLE; DYRKØB 7 KL. 17

Kommercielle præster

Vi betragter We Love People som et exploratorium, et frirum, en frikirke, hvor vi konstant researcher åbenhjertigt i samarbejde med vores kunder og leverandører – og hvad enten vi tager hjerneforskere, præster, fokusgrupper eller popsangere med i kvantespringet er det for konstant at genopfinde kommunikation og diskutere dens plads og betydning i samfundet. At søge ekspertise er jo ikke noget nyt og bør ikke ses som et kuriosa.

Tidløs ærlighed

Det handler om at genintroducere oprigtighed i kommunikation. Vi holder meget af gamle plader og glæder os, når kunstnerne formulerer deres værk i et cover, hvor der hverken har været reklamebureau eller andre specialister ind over for at gøre det ”rigtige”. Simpelthen fordi, der på den tid ikke var opmærksomhed på at ”det rigtige” cover sælger. Tag f.eks. Average White Band hvis forbogstaver AWB er et hjemmedesignet logo, hvor W’et er en kvindes røv. Den ville aldrig være sluppet forbi en fokusgruppe, og er derfor tidløs i sin ærlighed. Rigtige reklamefolk tør ikke være oprigtige, da de er drevet af en eksistentiel frygt for at blive afsløret.

Bogen er i hus!

Alle er spændte og Ida har ikke sovet i nat af skræk for at noget var gået galt i trykken. Men nu er den her! Og den er smuk, velduftende og nu mangler vi bare at plante et træ. Tjek! Bo (Forfatteren) har takket ja til at komme og jamme på torsdag, når vi lancerer bogen. Så er der syrejazz - på alle Niveauer. Jokeren kommer og læser op fra bogen. Stenbæk på trommer. Skytte på vinyl. Budweiser gi'r øl. Solen skinner!

We love 4ever

En bog forekommer endegyldig, men We Love People er ikke et afsluttet forløb. Vores værker er kommaer i den sætning, der en dag beskriver We Love People. Bogen er en del af den samtale. OG man bli'r jo nødt til at åbne munden, hvis man har noget at sku’ ha’ sagt.

Så går bogen i trykken

Man bli'r sgu lidt religiøs. Nu - lige nu - går bogen i trykken. Gadam-gadam. Glæder mig til at se hvor stor forskel, der er på at læse A4 sider i løsbladsform til en rigtig bog. Blir det skrevne ord automatisk klogere eller stikker fejlene grellere ud.

What is We Love People?

Vi har givet Lektor ved Center for Medievidenskab, Syddansk Universitet og BA i Litteratur Rasmus Gents Sørensen frie hænder til at analysere og beskrive We Love People. Det er der kommet en bog om mediekonvergens, kaos, avantgarde og kapitalisme ud af.

Da bogen som sagt er ucensureret, kan du på følgende blog se We Love People’s kommentarer til bogen – kapitel for kapitel.

Bogen udkommer 3. September

Køb bogen for 149,95 på saxo.com