fredag den 2. oktober 2009

Det påtvungne Nu

Imellem erfaringen og forventningen rammer det NU, som er dér, hvor We Love People's arbejde bliver set af publikum. Vi holder derfor af i fokusgrupper at bede moderatoren spørge ind til respondenternes bekymringer og håb for fremtiden. Hver gang er moderatoren bange for at bevæge sig ind på psykoanalysens felt og få en gruppe af mennesker, der krænger deres sjæle ud. Det gør folk nu ikke. For deres NU er et sjældent NU, hvor de får et gavekort for at fortælle noget, de mener, hvilket sætter dem i en professionel rolle, hvor menneskelighed og naturlighed er afløst af alvorlighed grænsende til det professionelle. Når de har kortlagt deres erfaring og forventning taler de om produktet. Mange fokusgrupper små, gi’r en stor å – og nogle gang et åh!

2 kommentarer:

  1. Hvorfor havde jeg ikke denne tekst i hånden, den gang jeg sad på GfK og ringede rundt, i hvad der føltes som evigheder, for at rekruttere fuldtidsarbejdende mænd mellem 40 og 50 til gruppeinterviews om gulvbelægning? Jeg noterer mig med glæde, at du bruger ordet "kortlagt", men vil så tillade mig at spørge, hvad der menes hermed i praksis (ren geograf-nysgerrighed). V.H. Niels

    SvarSlet
  2. Der er tale om et emotionelt kort. De tegner hvert deres billede og vi sætter det sammen til kortet over deres bekymringer og håb.

    SvarSlet