Verden er større end reklamer

Mediet er en del af reklamen. Man kan ikke indrykke en film på tv uden at være en del af tv. Man er både en del af den foregående reklame og den næste i rækken. Man er en del af blokken uden mulighed for at styre, hvad der spiller ind. Hvis den foregående reklame gjorde publikum ked af det, bli’r det en del af de kommende 30 sekunder. Hvis den foregående reklame var genialt og seværdig, spiller det ind på de kommende 30 sekunder. Det kan man ikke gøre noget ved, men det er der heller ikke ret mange annoncører, der tænker over. De ser deres film tre gange i rap hos produktionsselskabet og dét ser jo flot ud alt sammen. Annoncører forstår ikke, at verden er større end deres egen. At verden foregår udefra og ind – ikke omvendt. Hvis annoncørerne til fulde forstod, hvor tilfældigt deres penge bliver brugt på tv – og at de ikke har nogen mulighed for at styre det (med mindre de køber hele blokken) ville der ikke være tv-annoncering. Bedst er det at skabe sine egne medier – der er nok færre, der ser dem, men de, der er tilstede, kan man gøre til stampublikum.