onsdag den 10. november 2010

Axis of Evil Comedy Show

Jamil Abu-Wardeh ridder hverken kamel eller bor i ørkenen eller går med bombebælte. Faktisk er de eneste der ridder kameler i mellemøsten vestlige turister. Jamil Abu-Wardeh vil få Øst og Vest til at grine sammen. Og det lykkes!

Der er ikke så få gamle graffitimalere og breakdancere i reklamebranchen, da vi fra barnsben forstod, at det handlede op at komme ”op” og blive set. Nu ser det ud til at en ny generation af selvpromoverende typer er på vej ind i medieindustrien. Medie innovatoren Jamil Abu-Wardeh startede som stand up komiker og kender fra barnsben reglerne for at komme ”op” og få sit navn kendt: Største klapsalver i salen, flest klik på YouTube. Jamil Abu-Wardeh er ikke gået på scenen endnu, men ud af programmet kan vi læse at han arbejder for at sprede mellemøstlige grineflip i verden.

Der er en bevægelse i gang i mellemøsten. Jamil Abu-Wardeh har startet det første stand up show på tv. Han er ked af at leve i verden, der er så misforstået. Han ridder hverken kamel eller bor i ørkenen eller går med bombebælte. Faktisk er de eneste der ridder kameler i mellemøsten vestlige turister. Jamil Abu-Wardeh har skabt the Axis of Evil Comedy Show, som turnerer rundt i mellemøsten og på nettet – og på grund af succesen dér – også på tour i USA. Hans pointe er at finde the missing link mellem Øst og Vest. Blandt andet fandt han talentet ved navn Wonho fra Korea, som boede i Dubai, som blev en del af gruppen ”3 guys & Wonho” .

Det der sker med almindelige mennesker fra mellemøsten som møder standup komikken er at de får et helt andet syn på, hvordan man kan kommunikere. Som en publikummer fortalte Jamil: ”Han siger hvad jeg tænker… Men han er sjov!!!”. Måske er det Jamil er ved at skabe i mellemøsten; ironi. Eller måske endda selvironi.

The Evil Axis Comedy Show har også tourneret i USA, hvor det amerikanske publikum er blevet temmelig forbløffet over at opdage, at folk fra mellemøsten både kan tale engelsk og har humor. Men som én af de mellemøstlige komikere kommenterede: Der er da heller ingen amerikanere, der kan tale engelsk”.

Det er faktisk ret opløftende at se at en gruppe arabiske (og en koreansk) stand up komikere kan skabe mere glæde i USA end en hel amerikansk (og en dansk) hær kan skabe i Mellemøsten.

Jamil Abu-Wardeh er selvfølgelig meget klar over, at man ikke kan sige, hvad som helst på arabisk tv. Men hans pointe er, at det kan man heller ikke sige til børn. Og de vil gerne helt bredt ud og blive forstået af hele familien. I øvrigt var det sjovt for dem at komme til USA og opdage, at de ikke måtte sige pik eller fuck, hvilket gjorde at de måtte skrive store dele af deres sjov om. Men først og fremmest var det skønt at få amerikanerne til at grine og sidde i en sal sammen med amerikanske muslimer i muslimsk klædedragt. For de hvide amerikanere har aldrig set folk fra mellemøsten i mellemøstlige klæder grine af glæde. Det er ikke billeder man ser fra Mellemøsten. Og komikerne laver også en herresjov parodi på George W Bush. Og arabere og amerikanere griner sammen.

Hvor er det sjovt at opdage, hvordan programmet ikke formår at forklare, hvad foredraget handler om. Og hvor er det sjovt at opdage, at Jamil Abu-Wardeh ikke alene mener det alvorligt. Han kan virkelig sprede glæde og connections imellem dem, der ellers går og slår hinanden ihjel til daglig. Som en komiker siger: ”CNN was the first to be here, CNN was the first to be here… You saw it first on CNN…. Måske er det i virkeligheden CNN, der står bag al balladen”. Jamil Abu-Wardeh er glad for 3-minutters revolutionen, hvor mennesker er besat af at klikke. Ikke mindst på youtube. Hans pointe er at alle minoriteter har en fantastisk mulihged for at blive set af hele verden i stedet for at være alene blandt de ”almindelige” mennesker, der bor hos. Eksemplet er både en fyr med en sjælden sygdom, der laver sjov med den og bliver set af andre med samme sygdom, til den indvandrer der ved hjælp af YouTube kan få en masse fans blandt ligesindede i andre lande. Endda dér, hvor han stammer fra.

Hans kommende sjov hedder i øvrigt ”Hysteriske Arabere”

Ingen kommentarer:

Send en kommentar