tirsdag den 30. november 2010

Frygtkultur iført cykelhjelm

Michael Colville Andersen, som er cykel-ambassadør fortæller om frygtkulturen og hvordan kravet om at cykle iført hjelm kan ødelægge selve cykelkulturen. Han elsker cykler. Han ser Cyklister som en symfoni af mennesker i bevægelse.

Fjorten ud af de tyve mest frie nationer i verden er meget cyklende. Og resten forsøge rat blive cyklenationer. Det er cool at cykle. Cyklen er tilbage. Men når mennesker ikke længere er sultne, bliver de bange.

Frygten er blevet den kultur, der styrer mennesket. Og aldrig har vi været så trygge og omgivet med så meget sikkerhedsudstyr. Vi er blevet en bubblewrap nation. Michael Colville Andersen viser det nyeste skud på stammen: En hjelm ed små søde ører, som børnene kan have på, når de er hjemme og leger.

Michael Colville Andersen angriber nu én af We Love People’s kunder – Sikker Trafik – for deres kampagner for cykelhjelme. Der er ingen beviser for at cykelhjelme overhovedet giver mere sikkerhed for cyklisten. Undersøgelserne viser ikke tegn på bedre cykelsikkerhed med hjelme ifølge Michael Colville Andersen. Tallene er faktisk så dårlige, at havde cykelhjelmen været medicin ville den aldrig være blevet lovlig. Hans pointe er, at så kan vi lige så godt også have fodgængerhjelme. Eller bilisthjelme. Og disse findes faktisk allerede.

Bilisme er faktisk meget farligere end at cykle. 1,5 million mennesker bliver dræbt i trafikken hvert år, hvilket svarer til 1 World Trade Center om måneden. Faktisk er rigtig mange cykelhjelme produceret af bilindustrien. Ikke bare for at tjene penge, men for at fastholde folk i den misforståelse, at det er farligt at cykle. Men det er meget farligere at køre bil. Alligevel ser vi ingen bilister med hjelme på. Og Michael Colville Andersen mener at kunne bevise, at faldet i cyklisme og køb er cykler, er fordi danskerne bliver skræmt af cykelhjelme til at tro, at det er meget sikrere at køre bil.

Cyklen er ikke bare et powerfuldt symbol på frihed og det gode liv. Vi skal glemme frygten og leve et rationelt liv. Så op på cyklen og glem hjelmen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar