tirsdag den 9. november 2010

Tag flere fejl!

Kevin Kelly påpegede, at én af grundene til at Kina tager sine teknologiske syvmileskridt er, at de har mindre at tabe og derfor tør tage flere fejl. Fejl er nemlig den direkte vej til store innovationer. Og de fleste store innovationer er opstået af fejl.

Henrik Føns, Nikolai Thyssen (Information) og Rolf Ask Knudsen (Ingeniøren) diskuterer udviklingsmulighederne for mediebranchen hvor det om ikke er gratis at fejle, så i hvert fald meget billigt at fejle. Opasia, Wap etc. bruges som eksempler på ting, der skal afprøves på vej mod visionen. Også selvom missionen fejler.

Christian Schade påpeger fra salen, at hvis dagbladene havde gemt af krigskassen i stedet for at fyre dem af på gratis-aviser, kunne de have brugt pengene digitalt nu? Det retoriske spørgsmål naturligvis, om det ikke er meget dyrt at fejle.

Fejl er ikke bare en mulighed. Det er et krav. Hvis du ikke fejler, har du ikke haft store mål. Hvis du bare gør det samme igen og igen, opnår du ingen nye muligheder, men uddør. På astronautskolen viser man allerede på anden dagen alle de filmoptagelser af raketopsendelser der er gået galt, for at understrege, at uden fejl, ingen fremskridt. Men kan vi overhovedet lave fejl her i vores fejlfri samfund, hvor alt helst skal være som det altid har været?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar